Connery

Anmeldelse: Shorta

Shorta er det arabiske ord for politi. Så ved du det...

5 ud af 6 stjerner
Shorta - Trailer
Scanbox - Anmeldelse: Shorta Scanbox

Good Cop, Bad Cop

De to politibetjente Jens Høyer (Simon Sears) og Mike Andersen (Jacob Lohmann) fanges i en ghetto på Vestegnen kaldet Svalegården, hvor konflikten mellem politiet og indvandrende er blevet optrappet, da bandemedlemmet Talib Ben Hassi er blevet anholdt af to af deres kollegaer. Situationen mellem parterne bliver ikke mindre betændt, da Jens og Mike anholder teenageren Amos Al-Shami (Tarek Zayat), der kommer fra samme det ghetto-kvarter. Alt dette sker samtidigt med at nyheden om Ben Hassis død rammer medierne, offentligheden og ikke mindst bandemedlemmerne.

ANNONCE
Scanbox - Anmeldelse: Shorta Scanbox

In the Ghetto

Drabet forvandler ghettoen til en sand krigszone, med optøjer, overfald, røverier og afbrændte biler. De to betjente er fanget midt i brandpunktet og må derfor søge skjul og bede om forstærkning. Ingen af deres kollegaer har imidlertid mulighed for at nå frem til kvarteret pga. optøjer over alt i området, så de to betjente må tage sagen i egen hånd. Det udvikler sig til en kamp for overlevelse, i en hvepserede, hvor det vrimler med hævntørstige bandemedlemmer.

ANNONCE
Scanbox - Anmeldelse: Shorta Scanbox

Go Shorta it’s your birthday

Shorta er en intens actionthriller med internationalt format. Filmens ultra-realistiske stil gør, at man føler hvert et nervepirrende sekund, de to betjente er fanget i ghettohelvedet. Shorta minder mig om David Ayers End of Watch (2012) og Training Day (2001). Begge realistiske film, der hver især følger to betjente og også omhandler bandemiljøet og det er bestemt ikke negativ ment.

ANNONCE
Scanbox - Anmeldelse: Shorta Scanbox

Selvgjort er velgjort

For til trods for den åbenlyse inspiration, formår Shorta nemlig alligevel at stå på egne ben. Den er fremragende spillet af alle medvirkende og stilsikkert instrueret af spillefilmsdebuterende Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm. Grundet Corona, udskyder Hollywood den ene premiere efter den anden, hvilket har gjort filmåret 2020 ret film-fattigt, men med en så helstøbt og kvalitetsbevidst en film som Shorta, hvem har så overhovedet brug for Hollywood? Så gør filmen, de danske biografejere og dig selv den tjeneste og se den i biffen. Det fortjener både den, de og du.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 80 %

Teknisk information:

Original titel: Shorta

Land: Danmark, 2020

Instruktører: Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm

Medv.: Jacob Lohmann, Simon Sears, Tarek Zayat, Issa Khattab, Özlem Saglanmak og Arian Kashef

Genre: Action/Krimi

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 108 min

Dansk bio premiere: 8. oktober 2020

Distributør: Scanbox

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce