Connery

4 ting det på tide at reevaluere

En liste over 4 ting der er kørt i stykker og nu skal have en make-over

4 ting det på tide at reevaluere
Mennesket. Et pattedyr der rangerer højere i fødekæden end hajer. Et dyr der i ordets reneste forstand er evolutionens perfektion. Hvordan fik vi nogensinde byttet os fra ”mad” til ”hersker” i den aftale?
Nåh ja! Vores veludviklede hjerner!
Vores hjerner sendte os op på månen, vores hjerner gav os mobiltelefoner og internettet.
Vi har i sandhed formået at skabe nogle fantastiske ting igennem tiderne..
.. ærgerligt at vi konstant fucker det op igen.
 
 

#1. Hashtags (see what i did there)

Hashtags er for 2013 hvad Kony var for 2012: Gode intentioner ødelagt af hjernedøde tumper med en Macbook og en Instagram konto.
Jeg er som sådan ikke imod at man hashtagger et billede med et sigende og generelt ord og dermed ”linker” til andre der har gjort det samme og lader det blive fundet af fremmede. Jeg kan ikke se pointen og jeg nægter at tro størstedelen klikker på tags, men fred være med det, hvis det føles mere ægte at skrive #Love til det, nu pisgule, billede du har taget af dine veninder imens i sipper på nogle lækre Daiquiris, så held og lykke..
 
.. Men jeg nægter at acceptere folk der nu formulerer sætninger på følgende måder: #OMG #vild #tur #i #byen #vi #har #det #Sjovt.
Virkelig?! – Der er nogen der tænker ”hmm. Jeg vil søge på hashtagget ”i””. 
Hvilket bringer mig til næste skadevolder. Når man benytter sig af et ”tag” er det ikke meningen at det skal være dit eget lille specifikke uddrag af din dagbog, men ikke desto mindre ser man konstant ting som: #Hahaharhaftsådanendejligdagmedpigerneførstkomderenmandogvisteosindillermenvigrintebareogsådræbtevienbabysælmedvorestaskerfordiviersådannogledivaeraltsåhahahvorerdetbaresjovtatskrivesætningersomingennogensindevilkunneafkodeligesomviermedienjamesbondfilmomgsåskydmigdog.
 
Tillykke du er nu i samme gruppe som folk der sender Farmville og Candy Crush anmodninger; #Slettet.
ANNONCE
4 ting det på tide at reevaluere

2. Ironi

En pine vi åbenbart skal have trukket med ind i 2010’erne er hipsters.
Hipsters bliver typisk kvalificeret som prætentiøse, arrogante tumper der ”skiller sig ud” ved at klæde sig som retarderede 5-årige i en genbrugsbutik.
Jeg er ret ligeglad med hvordan folk klæder sig, så længe de forstår at deres påklædning ikke giver dem superkræfter (jeg kigger i jeres retning gangsterboys).
En ting der åbenbart har været en fast del af hipsterstilen har været at iklæde sig i ironiske t-shirts.
Hvordan et stykke tekstil nogensinde opnåede en sådan status er mig en gåde.
Ikke desto mindre er alt hvad hipstere gør nu ironisk.
Nogle siger at det handler om at være bevidste om deres påklædning er latterlig, og derfor klæder de sig ironisk.. Fordi de godt ved det er grimt, men gør det alligevel! Ha! Det er da ironisk..
Nah.. Ironi ville være hvis de klædte sig sådan, fordi de var overbeviste om der ville komme en enøjet drage med 3 numsehuller ned fra himlen og udslette alle andre end dem, grundet deres påklædning, men i virkeligheden udslettede den kun dem.
Hipsters gør alt for ikke at være mainstream og i den proces har de formået at blive noget af det mest mainstream der er. Hvilket faktisk er ironisk.
ANNONCE
4 ting det på tide at reevaluere

3. Old-school tatoveringer 

Jeg er stor fan af tatoveringer og har altid været det. Jeg er på ingen måde stor fan af alle stilarter der findes, men er kun glad for forskelligheden så vi ikke ser alle piger rende rundt med en sommerfugl på læn—.. Oh.
Jeg kan godt lide stilen fra blandt andet de orientalske og de såkaldte old-school stilarter.
Derfor piner det mig en smule når jeg ser en eller anden 12-årig douchebag rocke en kasket til 900 kr. med symboler der repræsenterer noget der går mange år tilbage og eksisterer overalt i verden, som er det bare er en anden G-star beklædningsgenstand.
Jeg skyder her, især, i retningen af tøjmærket Ed Hardy, med deres latterligt dyre tøj og dertil også forfærdelige brug af de klassiske designmønstre og motiver blandet med rhinestone og andre ting der kunne komme fra en 8-årig piges sy-kasse.
.. Men hey! Ed Hardy-butikken i København er officielt lukket, så måske er der håb forude.
ANNONCE
4 ting det på tide at reevaluere

4. Hannah Montana

Hannah Montana er død. Deal with it.
Hvis jeg skal høre eller læse en mere VOKSEN person snakke om Miley Cyrus og hendes nye stil, så skyder jeg mig selv.
De eneste der har lov til at gå op i Miley Cyrus er 12-årige piger. (red. 12-årige er de eneste der har ret til at gå op i Hannah Montana.)
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce