Lokal
Strejke påvirker flytrafikken i Billund
Piloterne hos det tyske flyselskab Lufthansa strejker både i dag og i morgen, og det påvirker også flytrafikken fra Danmark.
Piloterne hos det tyske flyselskab Lufthansa strejker både i dag og i morgen, og det påvirker også flytrafikken fra Danmark.
I dag er otte Lufthansa-afgange fra Københavns Lufthavn aflyst, mens fire afgange fra Billund heller ikke gennemføres.
Det fremgår af lufthavnenes egne hjemmesider.
I morgen er syv afgange fra København aflyst, og i Billund drejer det sig om yderligere to flyvninger.
Lufthansa opfordrer passagerer til at tjekke status på deres fly, inden de tager til lufthavnen.
Strejken rammer især de store lufthavne i Frankfurt og München.
Også i sidste uge var der uro hos Lufthansa, da kabinepersonalet nedlagde arbejdet i fredags.
Konflikten med piloterne handler blandt andet om uenigheder om løn og pensionsforhold i datterselskabet Lufthansa CityLine.
Læs også: