Connery

Stauning Whisky og Carlsberg lancerer unik øl på pivlækre champagne-flasker

Master Brew 2.0.

Stauning whisky og Carlsberg har gået sammen om en lækker collab på whiskylagret Master Brew 2.0.

Den nye, opdaterede version af 'whiskyøllen' kommer i samarbejdet mellem Stauning og Carlsberg Research Laboratory, som vil lave en opgraderet version af deres Master Brew.

Den unikke øl er lagret seks måneder på Rye-whiskyfade fra Stauning. Balancen i smagen kommer af at nænsomt filtrere øllet efter fadlagning og derefter tilsætte kulsyre - resultatet er en cognacfarvet og malt-kraftig øl med noter af eg - derudover aroma af vanilje, honning, karamel og eg. Klar smag af whisky og eg, krydret med maltnoter og restsødme fra øllet. Eftersmagen er domineret af alkoholens varmende effekt, en afdæmpet bitterhed og whisky.

Og for at toppe det hele, bliver de tappet på champagne-flasker.

"Vi er drevet af et ønske om at udfordre grænserne for vores produkter og innovation. Får vi en god ide, så forfølger vi den. Det gør, at der altid er i omegnen af 300 eksperimenter i gang hos Stauning. Master Brew er et resultat af vores fælles engagement og ønske om et helt særligt og eksklusivt bidrag til ølmarkedet,” siger Scott Milne, global marketingchef hos Stauning Whisky.

Master Brew vil være tilgængelig i et begrænset oplag på www.stauningwhisky.com fra næste uge og på destilleriet i Skjern fra fredag den 29. september.

Flaskerne kommer i 75 cl og koster 195 kroner stykker.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce