Pressemeddelelse
Med sin nye Micro RGB-serie udvider Samsung horisonten for det traditionelle gaming-TV.
Samsung tager næste skridt inden for avanceret TV-teknologi med fokus på farvenøjagtighed, lysstyrke og en spiloplevelse, der er skabt til næste generations gaming. Den nye Micro RGB-serie er baseret på individuelle røde, grønne og blå mikro-LED’er i stedet for en traditionel hvid baggrundsbelysning, hvilket giver mere præcis lysstyring og en mere klar farvegengivelse. Resultatet er høj kontrast, kraftfuld HDR-ydeevne og knivskarpe detaljer.
For gamere betyder det levende HDR-effekter og ekstraordinær detaljerigdom – selv i mørke spilscenarier med høj kontrast. Med Samsungs AI Gaming Optimizer kan brugerne gå direkte i gang uden at skulle navigere gennem menuer. TV’et analyserer automatisk typen af spil og justerer billedindstillingerne ud fra genren – uanset om det er et FPS-, racing- eller sportsspil.
Micro RGB-serien er også udviklet til høje opdateringshastigheder. Flagskibsmodellen R95H understøtter op til 165 Hz, mens R85H leverer 144 Hz i 4K-opløsning. Motion Xcelerator-teknologi sikrer mere flydende bevægelser og hurtigere respons i konkurrencebaserede spil, hvor hvert millisekund tæller.
For at minimere hakken og skærmrivning understøtter TV’et AMD FreeSync Premium, som er baseret på AMD FreeSync core-teknologi[1]. Det giver gamere mulighed for en behagelig og flydende spiloplevelse med lav latenstid, samtidig med at den høje ydeevne bevares. Derudover er Game Bar integreret direkte i brugerfladen, som gør det nemt at finjustere indstillinger som FPS, handlingsforsinkelser, minimap zoom og meget mere – uden at forlade spillet. TV’et understøtter også ultrabrede billedformater som 21:9 og 32:9 og giver mulighed for et endnu bredere synsfelt[2].
Micro RGB-teknologi er designet til at bevare synligheden i lyse omgivelser. Det refleksionsfri – Glare Free – panel reducerer forstyrrende genskin, så brugerne kan nyde stærk kontrast og levende farver, selv når der er sollys i rummet. Sammen med Samsungs AI Engine gør Micro RGB-teknologien det muligt for TV’et at opnå op til 100 procent dækning af BT.2020-farverummet og giver en spiloplevelse, der kommer tæt på virkeligheden.
For yderligere at styrke indlevelsen omgiver Dolby Atmos brugeren med multidimensionel lyd, mens Object Tracking Sound+[3] gør, at lyden følger bevægelserne på skærmen. Det skaber et dynamisk lydbillede, der giver gamere oplevelsen af at være dybere inde i handlingen og fortællingen.
Inden for Samsungs TV-sortiment er Micro RGB-serien en mulighed for entusiastiske gamere, der ønsker høj kontrast, imponerende HDR-performance og den hastighed, som moderne gaming kræver.
Tilgængelighed
R95H- og R85H-serierne er tilgængelige nu i skærmstørrelser fra 55 til 115 tommer. Samsung Micro RGB R95H har en vejledende udsalgspris på 29 999 DKK for 65-tommersmodellen, mens Micro RGB R85H har en vejledende udsalgspris på 16 999 DKK for 65-tommersmodellen.
[1] Skærmoplevelsen kan variere afhængigt af indholdstype, grafikkort, netværksforbindelsens hastighed samt forsinkelsesniveauer ved cloud gaming. AMD FreeSync™ kræver et AMD grafikkort eller APU, der understøtter FreeSync-teknologi.
[2] Super Ultrawide GameView (21:9, 32:9) er tilgængelig for udvalgte PC- og konsolspil, der understøtter ultrabrede skærmformater. Nogle spil understøtter muligvis ikke denne funktion. Game Bars zoomfunktion understøttes ikke ved visse opdateringshastigheder. Game Bar-grænsefladen kan ændres uden forudgående varsel.
[3] Object Tracking Sound+ er tilgængelig på TV-modellen R95H, mens Object Tracking Sound Lite er tilgængelig på R85H.
Læs også: