Vidste du?

Sådan laver du ukrudtsmiddel med tre ingredienser fra køkkenskabet

Nemt og simpelt.

Ukrudt mellem fliserne er som gæster, der ikke går hjem – de kommer igen og igen, uanset hvor mange gange du prøver at slippe af med dem. Og selvom du kan købe dig fattig i kemi fra byggemarkedet, så findes der en billig, effektiv og naturlig løsning. Du har den allerede i køkkenet.

3 ingredienser

Du skal bare bruge tre ting – og nej, det er ikke voodoo eller hjemmelavet flammekaster (selvom dét også kunne være sjovt). Det er:

  • Eddike
  • Salt
  • Opvaskemiddel

Det lyder næsten for nemt. Men det virker – og det er alt, du behøver for at sende mælkebøtter og skvalderkål tilbage til helvede, hvor de kom fra.

Sådan gør du:

Ingredienser:

  • 1 liter klar husholdningseddike (7-10%)
  • 2 spsk groft salt
  • 1 tsk opvaskemiddel

Fremgangsmåde:

  1. Bland det hele i en forstøverflaske eller sprøjte.
  2. Ryst det godt, så saltet opløses.
  3. Spray direkte på ukrudtet – i solskin og tørt vejr, helst midt på dagen.

Eddiken tørrer planten ud, saltet dræber rødderne, og opvaskemidlet sørger for, at det hele hænger ved i stedet for at prelle af.

Hvornår virker det?

Ofte ser du resultat inden for få timer. Bladene bliver slatne, farven ændrer sig, og efter et par dage er planten vissen og færdig. Gentag hvis nødvendigt.

OBS: Det her er ikke selektivt. Det tager alt, det rører – så pas på dine blomster og grøntsager. Brug det kun mellem fliser, på stier eller indkørsler, hvor du ikke vil have noget grønt.

Hvorfor er det bedre end kemikalier?

  • Det er billigere – alt kan købes i supermarkedet for under 20 kroner.
  • Det er mere skånsomt for miljøet.
  • Du ved præcis, hvad der er i.
  • Og vigtigst: Du slipper for at iføre dig beskyttelsesdragt som en dårlig Breaking Bad-kopi.