Verden
Renovation af legeplads afslørede sprængfarlig overraskelse: Over 170 bomber gravet op
Midt i gravearbejdet stødte de på noget, der ikke stod i byggeplanerne – en gammel mortar-granat.
Det er ikke hver dag, man finder en potentiel dødsfælde under en børnelegeplads.
Men i England er det netop, hvad der er sket, efter 176 bomber fra Anden Verdenskrig blev gravet op midt i et planlagt byggeprojekt.
Når sandkassen gemmer på krigsarv
Scotts Park i Wooler skulle have en ny, inklusiv legeplads til de børn og familier som bruger parken.
Det skriver People
Men midt i gravearbejdet i januar stødte bygningsarbejderne på noget, der ikke stod i byggeplanerne – en gammel mortar-granat.
Først én, så endnu én.
Og inden de vidste af det, var hele området ved at udvikle sig til en live-episode af Band of Brothers.
Politiet blev tilkaldt sammen med en bombeekspert fra forsvaret, og efter en grundig undersøgelse stod det klart: legepladsen lå ovenpå en gammel militærtræningsplads, og der var potentielt meget mere at finde.
Fra legeplads til historisk minefelt
Ministry of Defense besluttede sig for at tage en ordentlig gennemgang af jorden – og BOOM! (altså ikke bogstaveligt talt, heldigvis).
Først fandt de 65 bomber, der vejede 10 pund stykket. Dagen efter blev der gravet 90 mere op.
Og hvis du nu tænker: “Okay, men det var vel bare nogle inaktive metalskaller, ikke?” – så tro om igen.
Lokalrådsmedlem Mark Mather udtalte, at bomberne stadig indeholdt sprængladninger og kunne have været farlige.
Med andre ord, en lidt for eksplosiv overraskelse til en ellers hyggelig legeplads.
“Vi kunne stadig finde et hel område mere”
Den dårlige nyhed? De har kun ryddet en tredjedel af parken. Og ifølge Mather er der en reel risiko for, at der stadig ligger flere bomber begravet i området.
På den positive side har Northumberland County Council fundet ekstra finansiering til at gøre arbejdet ordentligt og sikre, at legepladsen ikke forbliver en krigszone.
Men indtil da? Tjah, måske bør forældre overveje en midlertidig overgang til trampoliner – mindre risiko for uventede eksplosioner.