Horoskoper har i århundreder været en del af menneskets forsøg på at forstå skæbnen og personligheden gennem stjernerne. Mange læser dagligt deres horoskop i aviser eller på nettet for at få en idé om, hvad dagen bringer, men hvad bygger horoskoper egentlig på – og er der nogen reel videnskabelig basis for det?
Læs også: Seks store børnestjerner, der forsvandt fra Hollywood efter deres gennembrud
Hvordan fungerer horoskoper?
Horoskoper er baseret på astrologi, en gammel praksis, der forbinder menneskers liv og skæbne med planeternes og stjernernes placering på himlen. Ifølge astrologien kan ens fødselstidspunkt og -sted afsløre personlighedstræk, livsbaner og fremtidige begivenheder.
Hvert individ siges at være født under et stjernetegn, som bestemmes af solens placering på himlen på fødselstidspunktet. Derudover spiller månen, planeterne og deres positioner i forhold til hinanden også en rolle i mere detaljerede horoskoper, som f.eks. fødselshoroskoper.
De 12 stjernetegn er:
- Vædderen (21. marts – 19. april)
- Tyren (20. april – 20. maj)
- Tvillingerne (21. maj – 20. juni)
- Krebsen (21. juni – 22. juli)
- Løven (23. juli – 22. august)
- Jomfruen (23. august – 22. september)
- Vægten (23. september – 22. oktober)
- Skorpionen (23. oktober – 21. november)
- Skytten (22. november – 21. december)
- Stenbukken (22. december – 19. januar)
- Vandmanden (20. januar – 18. februar)
- Fisken (19. februar – 20. marts)
Ud over soltegnet kigger astrologer på andre faktorer som ascendanten, månetegnet og planeterne i de forskellige “huse” på horoskopets kort.
Hvorfor tror så mange på horoskoper?
Mange mennesker føler, at horoskoper kan beskrive deres personlighed overraskende præcist, og at de kan give nyttige indsigter i livets store og små spørgsmål.
Dette skyldes blandt andet Barnum-effekten, et psykologisk fænomen, hvor folk har en tendens til at se vage og generelle beskrivelser som personligt relevante. Hvis et horoskop siger, at du “står over for en vigtig beslutning i dit liv”, vil de fleste kunne nikke genkendende til det på et eller andet plan.
Desuden fungerer horoskoper ofte som en form for selvopfyldende profeti. Hvis du læser, at du vil have en god dag, kan det påvirke din indstilling positivt og dermed gøre dagen bedre – ikke fordi stjernerne sagde det, men fordi du selv skabte en god oplevelse ud fra forventningen.
Videnskaben vs. astrologien
Astrologi har rødder i gamle civilisationer som de babylonske og egyptiske, hvor man forsøgte at aflæse mønstre på nattehimlen og relatere dem til begivenheder på Jorden.
I dag er astronomi og astrologi to vidt forskellige ting. Astronomi er en videnskab baseret på observationer og fysik, mens astrologi ikke har nogen videnskabelig dokumentation for, at planeternes positioner påvirker menneskelige begivenheder eller personlighedstræk.
Flere eksperimenter har vist, at astrologiske forudsigelser ikke er mere præcise end rene gæt. En berømt undersøgelse af psykologen Michel Gauquelin viste, at mennesker ikke kan genkende deres egne astrologiske profiler, hvis de bliver præsenteret for en tilfældig en af slagsen.
Er horoskoper bare uskyldig underholdning?
For mange er horoskoper bare en sjov ting at læse og tænke over, og det er helt harmløst. Problemet opstår, hvis nogen begynder at tage dem for seriøst og træffer store livsbeslutninger baseret på, hvad deres horoskop siger.
I nogle tilfælde er der endda set eksempler på folk, der har betalt store summer til astrologer for vejledning, hvilket kan udnytte sårbare personer.
Så virker horoskoper?
Hvis man spørger astrologer og trofaste horoskop-læsere, vil svaret være ja. Hvis man spørger videnskaben, er svaret et klart nej.
Men uanset om man tror på stjernernes indflydelse eller ej, er det ubestrideligt, at horoskoper kan være en sjov og spændende måde at reflektere over livet på. Det vigtigste er nok at tage dem med et gran salt – og ikke lade dem styre alt for store beslutninger i hverdagen.