Gennem tiden har Call of Duty spilfranchisen været afsender på nogle fuldstændigt episke live-action trailere til deres populære skydespil, og mens de seneste år har budt på både hits og missere, er "The Replacer" helt klart en af de bedre.
Præmissen er simpel: For at du kan få ordentligt tid til at dykke ned i det nyeste Call of Duty, leger Activision med idéen om, at du da bare kan få en vikar – og det har resulteret i konceptet "The Replacer".
The Replacer eksisterer på en måde med sin egen vilde tilstedeværelse i Call of Duty Black Ops-grenens metavers, hvor Peter Stormare har spillet rollen som Replaceren siden Call of Duty: Black Ops II.
Det har bragt den svenske skuespiller i et væld af sjove afløser-scenarier, men i reklamen for det nye Black Ops 6 tager Activison afløseren til et helt nyt niveau, ved at insinuere, at The Replacer kommer til at være stand-in for paven – overhovedet for den katolske kirke.
Der er selvfølgelig ikke det eneste scenarier hvor Stormare gør sit indtog for at afløse gamere, og du kan se alle de sjove påfund i traileren herunder.
Black Ops er nu den undergren af Call of Duty universet der har flest spil i serien, og den 25. Oktober 2024 er det tid for dedikerede FPS-gamere at dykke ned i universet påny.
The Replacer Returns