Samliv

OnlyFans-stjerne fortæller om bagsiden af branchen: “Jeg var ærligt talt bange”

Bagsiden af medaljen.

Med millioner på kontoen, tusindvis af følgere og et image, der både provokerer og fascinerer, skulle man tro, at Annie Knight levede den frie, moderne drøm. Men som hun selv siger: der er en bagside af medaljen – og den er mørkere, end man lige regner med.

Den 28-årige australske OnlyFans-model – kendt (eller berygtet) for at have været sammen med 300 mænd på ét år – har nemlig åbnet op om en ubehagelig virkelighed, der følger med, når ens liv bliver offentligt gods.

Online-stalker i årevis

“Jeg har heldigvis ikke haft stalkere i virkeligheden,” fortæller Annie i et interview med Daily Star. “Men jeg har haft en online-stalker i over tre år. Han bliver bare ved.”

Fyren – der angiveligt bor i Europa – har ikke bare bombarderet hendes profiler med beskeder. Han har også kontaktet hendes venner og familie, overbevist om, at han er i et forhold med hende. Det lyder måske som en scene fra en Netflix-dokumentar, men for Annie er det benhård virkelighed.

“Han har skrevet, at han ville komme og finde mig. Det skræmte mig virkelig,” indrømmer hun.

Når internettet bliver virkeligt

Problemet? Politiet kan ikke gøre meget, så længe han holder sig uden for Australiens grænser. Derfor har Annie måttet tage sagen i egen hånd – blandt andet ved kun at poste billeder fra en location efter hun har forladt stedet.

“Jeg tænker altid over, hvor jeg er, og hvornår jeg deler noget. Man ved aldrig, hvem der holder øje,” siger hun.

Succes med en pris

Selvom Annie har tjent millioner via OnlyFans, har succesen haft sine konsekvenser. Ikke mindst for hendes forlovede, som bliver udsat for konstant hetz online – bare fordi han danner par med hende.

“Folk skriver de sygeste ting til ham. Det påvirker mig meget,” fortæller hun. “Der er mange, der hader mig, bare fordi jeg er en seksuel kvinde.”

300 mænd og en shitstorm

Da Annie deltog i programmet Love Don’t Judge, blev hendes sexliv diskuteret i medierne – og det skabte, som forventet, både ros og rysten på hovedet.

“Nogle siger ‘go girl’, andre kalder mig ulækker og siger, jeg er fuld af sygdomme,” siger hun. “Men det handler om noget større – kvinder bliver stadig dømt hårdere for deres seksualitet end mænd.”

Og uanset om man synes, Annie er modig, kontroversiel eller lidt af begge dele, sætter hendes historie fingeren på en vigtig pointe: der er stadig et kæmpe tabu omkring kvinder, der ejer deres lyst – og dem, der ikke spiller efter de klassiske regler, ender ofte med at betale en høj pris.