Maratonløberen med kolesteroltallet i “danger zone”: “Jeg troede ærligt talt ikke, det kunne ramme mig”

Når man forestiller sig en klassisk kandidat til forhøjet kolesterol, er det sjældent en aktiv maratonløber fra Vesterbro, der dukker op på nethinden. Mere sandsynligt er billedet en midaldrende mand med stillesiddende kontorjob, smøger i brystlommen og lidt for mange fredagsøl på samvittigheden.

Derfor kom det også som et regulært chok for Rune Graulund, da han som 42-årig fik beskeden hos lægen: Hans kolesteroltal lå i det, han selv beskriver som “the danger zone”.

I dag er Rune 50 år, lektor på SDU i amerikansk litteratur og kultur og lever stadig et aktivt liv med sport og motion som fast del af hverdagen. Men mødet med sundhedssystemet for otte år siden ændrede hans syn på både kroppen, sundhed og alle de myter, vi stadig forbinder med kolesterol.

“Jeg gjorde jo allerede alt det rigtige”

Det mest frustrerende for Rune var næsten ikke selve diagnosen, men følelsen af afmagt bagefter.

For hvad gør man egentlig, når lægen anbefaler kostændringer og mere motion — og man allerede lever efter den opskrift?

Rune havde altid dyrket sport regelmæssigt, spist fornuftigt og generelt haft en sund livsstil. Derfor føltes det næsten surrealistisk pludselig at blive placeret i en kategori, han aldrig havde identificeret sig med.

Han lavede en aftale med sin læge om at forsøge at få tallene ned gennem livsstilsændringer alene. Men efter et år var der stort set ingen forbedring at spore.

Til sidst blev løsningen kolesterolsænkende medicin. En pille om dagen, som siden har været en fast del af livet.

Og det er netop dét, der overrasker mange: At forhøjet kolesterol ikke nødvendigvis handler om dovenskab eller dårlige vaner. Genetik spiller ofte en langt større rolle, end folk tror.

Den lidt oversete sygdom

Noget af det, der fyldte for Rune, var også forvirringen.

For selvom forhøjet kolesterol er ekstremt almindeligt, lever forestillingen stadig om, at det er noget, man selv er skyld i. Han oplevede også de klassiske kommentarer fra vennerne — især dem, der måske selv havde lidt ekstra omkring maven.

Det blev hurtigt ironisk morsomt, at det netop var gruppens maratonløber, der endte med at få diagnosen.

Men bag de venskabelige jokes lå også en ret interessant pointe: Mange danskere forbinder stadig kolesterol med et bestemt udseende eller en bestemt livsstil. Og det billede holder bare ikke altid i virkeligheden.

Sundhed handler ikke kun om det synlige

Historien om Rune rammer ind i noget ret moderne omkring sundhed. For vi lever i en tid, hvor smartwatches måler søvn, puls og VO2 max ned til decimalerne, og hvor mange føler, de har ret godt styr på kroppen.

Men nogle ting kan man ikke nødvendigvis træne sig ud af.

Kolesterol er en af de lidt usynlige størrelser, som kan leve sit eget liv i kroppen i årevis uden tydelige symptomer. Derfor opdages det ofte tilfældigt ved et lægetjek eller blodprøver.

Og netop derfor er historier som Runes interessante. Ikke fordi de handler om sygdom på den dramatiske måde, men fordi de udfordrer hele idéen om, hvem der “ser sund ud”.

For nogle gange kan personen med løbeapps, spinningabonnement og surdejsrugbrød stadig være den, der ender med recept på daglig medicin.