Rejseliv

Her er Norges naturlige trolde-destinationer

Her finder du Trollpikken og andre forstenede trolde-dele

Her er Norges naturlige trolde-destinationer
(Unaturlig) Trold ved Hunderfossen Family Park i Lillehammer - Foto: Esben Haakenstad / VisitNorway
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 28. november 2022

Norge har en storslået natur og er efterhånden en yndet filmlokation verden over – alene i løbet af de par år har lagt scene til nogle af verdens mest sete film, heriblandt James Bonds No Time To Die, Dune, og flere Marvel-film; Thor (selvfølgelig) og Black Widows solofilm… 

Men med udsigterne til en potentiel global blockbuster i Netflix-katastrofefilmen Troll, er landets turistorganisationer ved at ruste sej til en ny runde filmturister og troldejægere – med en guide til de mest prominente "trolde"-lokationer i landet: De bedste får du her

Trollstigen udsigtspunkt -  Foto: Øyvind Heen - VisitNorway.com
Trollstigen udsigtspunkt – Foto: Øyvind Heen – VisitNorway.com

Trollstigen / Troldestigen

Trollstigen er en af Norges mest berømte udsigtsveje – den ikoniske vej snor sig gennem 11 nålesving, mens den snor sig op til Stigrøra der ligger 858 meter over havets overflade. 

Man kan nå op til toppen af bjergstigen med både bil, cykel eller på (hiking-hærdede) gåben. 

Trollveggen / Troldemuren

En kort distance fra Trollstigen, finder man Trollveggen – et spektakulært syn: Her finder du Europas højeste vertikale fald på godt og vel 1000 meter. Trollveggen er en del af Troldetinderne bjergkæden, der strækker sig 1700 meter op i Romsdalen. 

Trollveggen er en populær destination for professionelle klatrere verden over – og er både udfordrende og risikabel. 

Trolltunga - Foto: Trolltunga Active
Trolltunga – Foto: Trolltunga Active

Trolltunga / Troldetungen

Trolletungen er en meget populær turistdestination, på grund af det fantastiske udsyn i 1180 meters højde. Turen til Trolltunga kan klares på gåben, men turen derop er en relativ hård gåtur, der sætter nogle krav til den basale grundform. 

Legenden går på, at Trolltunga er navngivet efter en trold, der var overbevist om, at denne ikke ville blive forvandlet til sten, hvis den blev udsat for sollys. 

Trollpikken

Trollpikken – løst oversat til dansk: Troldepikken, er et majestætisk klippeudspring. Trollpikken blev i 2017 verdenskendt, da den blev udsat for hærværk, hvor gerningsmændene skar stenen fra sin base. Trollpikken fik dog lynhurtig genrejsning, da lokale samlede en til en operation som indebar stålstænger, huller og nogle meget tunge maskiner. 
Man kan stifte nærmere bekendtskab med Trollpikken efter en lettere hike på 2.3 kilometer – medbring eventuelt en siddepudde, hvis du gerne vil sidde blødt. 

 

Se flere af Norges mange troldeinspirerede lokationer på VisitNorways hjemmeside

10 tricks til at underholde et spædbarn på et fly

Læs også: 10 tricks til at underholde et spædbarn på et fly

Drik som en pirat! Disney World åbner Pirates of the Caribbean-bar i 2025

Læs også: Drik som en pirat! Disney World åbner Pirates of the Caribbean-bar i 2025