Elon Musk og myten om det altvidende geni

Han har revolutioneret elbiler og sendt raketter ud i rummet, men betyder det, at Elon Musk er god til alt?

En stigende mængde eksempler peger på det modsatte. Alligevel har vi stadig en tendens til at tro, at succes i ét felt automatisk betyder succes i et andet.

Fra superstjerne til statsfiasko

Elon Musks optræden i den amerikanske regering gennem DOGE-programmet har været præget af kaos og tilbagekaldte beslutninger.

Hundredevis af ansatte i det nationale nukleare sikkerhedsagentur blev fyret, blot for at blive genansat 48 timer senere, da det gik op for administrationen, hvor vitale deres opgaver var.

Det samme gentog sig med nedskæringer i sundhedsydelser til 9/11-overlevere og sociale ydelser, som hurtigt blev trukket tilbage.

Selv DOGE’s egen hjemmeside måtte fjerne sine fem største påstande om besparelser, da de viste sig at være forkerte.

Det, der engang var raketvidenskab, blev til politisk amatørteater, et perfekt eksempel på, hvordan ideen om det “altseende geni”, eller “omnigenius”, kan få ellers kloge mennesker til at ligne tåber i ukendt farvand.

Genialitet har kontekst og det glemmer vi

Musk er ikke alene. Vi ser det samme fænomen hos tidligere topchefer, der skifter branche og pludselig styrer skuden direkte mod klipperne.

Pepsi’s John Sculley og Apple’s Ron Johnson er klassiske eksempler.

Begge bragte deres tidligere succeser til nye virksomheder, og fik dem til at tabe over halvdelen af deres markedsværdi.

Fænomenet har et navn: “Halo-effekten”. Det er, når én positiv egenskab, f.eks. intelligens, udseende eller succes, får os til at overvurdere folks evner i helt andre områder.

Vi bilder os selv ind, at en succesfuld tech-entreprenør også ved noget om geopolitik, sundhedsvæsen eller økonomiske reformer. Det gør de sjældent.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.