Computer
Elon Musk melder ud: “Kun” 20 % chance for at AI udrydder menneskeheden
Hvis du er typen, der ligger vågen om natten og tænker på, hvordan verden ender, så har Elon Musk lige givet dig noget nyt at gruble over.
I en samtale med Joe Rogan har Tesla- og SpaceX-chefen vurderet, at der er “kun” en 20 % risiko for, at kunstig intelligens (AI) vil udslette menneskeheden.
Ja, du læste rigtigt – kun 20 %! Så tag bare en kop kaffe mere, for søvn bliver alligevel irrelevant, når robotterne overtager.
Klogere end os alle… til sammen
Musk forudser, at AI vil overgå menneskelig intelligens inden for det næste år eller to, og at den vil være “klogere end alle mennesker tilsammen” inden 2029-2030.
Med andre ord: Hvis du troede, din smart home-assistent allerede var creepy, så vent bare.
Snart kan din brødrister muligvis lægge en mere velovervejet plan for verdensherredømmet end selv Pinky og Brain.
Dommedagsprofeter og matematiske mareridt
Elon Musk er ikke den eneste, der ser AI som en potentiel trussel. Geoffrey Hinton, en af pionererne inden for deep learning, anslår en 10 % risiko for, at AI udrydder menneskeheden inden for 30 år.
Men hvorfor stoppe der?
AI-forskeren Roman Yampolskiy går all-in og smider et vildt bud på bordet: 99.999999 % chance for, at AI fører os direkte ind i apokalypsens varme favn.
Hvis du synes, dine odds på oddset er dårlige, så prøv lige at spille mod Skynet.
80 % chance for overlevelse
Men hey, det er ikke alt sammen dommedag og dystopi.
Musk siger trods alt, at vi har 80 % chance for at klare den.
Hvis du tænker over det, så er det faktisk bedre end oddsene for at finde en ledig parkeringsplads i indre by en lørdag aften.