Computer
Lad være med at klikke! Ny Google-svindel kan koste dig dine adgangskoder
I den seneste bølge af svindel modtager folk falske mails fra det, der ligner Google eller Microsoft.
Forestil dig følgende: Du er på vej ud ad døren, men en fremmed mand i jakkesæt stopper dig og siger: ”Dit hus er i fare! Giv mig lige din nøgle, så jeg kan tjekke det for dig.”
Ville du gøre det? Selvfølgelig ikke.
Men det er præcis den digitale fælde, som svindlere nu forsøger at lokke dig i – og det er Google meget lidt begejstret for.
Falske Google-mails spreder panik
I den seneste bølge af svindel, der har ramt intetanende internetbrugere, modtager folk falske mails fra det, der ligner Google eller Microsoft.
Indholdet? En dramatisk besked om, at din enhed er i fare, og at en mystisk virus lurer i baggrunden. Men frygt ej! Redningen er nær – alt, du skal gøre, er at klikke på et link.
Det er her, du skal lade være.
Læs også:
Klik, og du er færdig
Linket fører dig ikke til nogen heltemodig virusjagt, men derimod til en falsk hjemmeside, hvor svindlere forsøger at franarre dig dine login-oplysninger, betalingskort eller andre detaljer, du helst vil beholde for dig selv.
Og hvis du er så uheldig at gå i fælden, kan det betyde alt fra et hacket Google-login til en tom bankkonto og en masse hovedpine.
Hvad skal du gøre?
🔹 Slet mailen uden at klikke på noget.
🔹 Tjek afsenderadressen – Google sender ikke skumle advarsler via Gmail.
🔹 Klik ALDRIG på mistænkelige links – det svarer til at hoppe i en faldlem med bind for øjnene.
🔹 Har du allerede klikket? Skift dine adgangskoder lige nu.
Og hvis du er en af dem, der føler dig usikker i internettets skumle gyder, så kan du overveje at installere Mit Digitale Selvforsvar, en gratis app, der holder dig opdateret om de seneste svindelnumre.
Læs også: