Vidste du?
Disse dyr må du ikke tage med hjem: selv hvis børnene tigger
Naturen skal forblive i naturen.
Foto: Pexels
Der er noget nærmest magisk over danske skove, strande og marker om sommeren. Små padder hopper for fødderne, snegle kravler hen over stierne, og pindsvin rasler i skumringen. Og hvis du har børn med på tur, er du garanteret blevet mødt med de klassiske sætninger:
“Må vi godt tage den med hjem?”
“Den er jo helt alene!”
“Vi passer godt på den!”
Men her kommer virkeligheden: Ikke alene er det ofte en rigtig dårlig idé – i flere tilfælde er det decideret ulovligt. Der findes nemlig en række dyr i Danmark, som du ikke må tage med hjem, hverken i bur, lomme eller plastikbøtte. Også selvom det “bare er for et par dage”.
Pindsvinet – nuttet, beskyttet og bedst i fred
Foto: Pexels
Pindsvinet er en klassiker. Det vralter rundt i mange haver, og børn (og voksne) elsker det. Men pindsvinet er fredet. Du må ikke tage det med hjem – uanset hvor hjælpeløst det ser ud.
Hvis det virker syg eller skadet, så kontakt en dyreklinik eller en vildtplejestation. At tage det med hjem til en papkasse og agurkeskiver er hverken hjælpsomt eller lovligt.
Læs også:
Frøer og tudser – ikke kæledyr
Foto: Pexels
De grønne og brune padder, der hopper rundt ved søer og moser, er fristende at fange. Men mange frøarter i Danmark er totalfredede. Det betyder, at du ikke engang må flytte på dem – og slet ikke tage dem med hjem i en spand.
Vil du kigge på dem? Fair nok. Tag billeder, lav en lille dokumentar med mobilen – men lad dem blive, hvor de hører til.
Fugleunger – nej, de er ikke nødvendigvis forladte
Foto: Pexels
En ensom fugleunge på jorden kan give ethvert barn ondt i hjertet. Men de fleste fugleunger er ikke forladte – forældrene er i nærheden, og det er en del af deres naturlige adfærd.
At tage ungen med hjem i god mening kan være et dødsstød. Og igen: mange fuglearter er beskyttede. Rør ikke. Hjælp kun, hvis den er i direkte fare (f.eks. midt på vejen) – og læg den i så fald forsigtigt i ly i nærheden.
Hugormen – ikke dit næste kæledyr
Foto: Pexels
Det burde sige sig selv, men bare for en god ordens skyld: hold fingrene fra hugormen. Den er fredet, og den er giftig. Hvis du ser en, så betragt dig selv som heldig – og så lad den ellers passe sig selv.
Og nej, det er ikke sejt at fange en hugorm. Det er bare dumt.
Småfugle, mus og egern – pas på loven
Foto: Pexels
Selv de mere “almindelige” dyr som mus, mejser og egern er som regel beskyttede i naturen. Især deres unger. At tage en baby-egern med hjem til børneværelset er en fin historie i eventyr – men i virkeligheden er det stressende for dyret og kan ende galt.
Læs også: