Der er dansk streamingindhold på vej til Netflix, og det bliver fyldt med humor, drama og masser af velkendte ansigter. Avaz-brødrene, som tidligere har stået bag film og serier som Mens vi lever, Kollision, Alfa og Bedre tider, er tilbage med deres næste projekt, Mango.
Læs også: Forskere forbløffede: Delfiner kommunikerer via urin i bizart nyt fænomen
Denne gang sidder Mehdi Avaz i instruktørstolen, mens Milad Avaz har skrevet manuskriptet.
Hvad handler ‘Mango’ om?
Mango følger den ambitiøse hotelmanager Lærke, der får sit livs mulighed, da hendes chef sender hende til Malaga i Spanien for at bygge et nyt luksushotel – midt på en mangoplantage. Der er dog én udfordring: Plantagen ejes af Alex, en tidligere advokat, der nægter at sælge sin jord på grund af en tragisk fortid, han ikke kan slippe.
Med sig på turen har Lærke sin datter Agnes, der tror, hun endelig skal på ferie med sin travle mor. Men arbejdet kommer hurtigt i vejen, og situationen bliver endnu mere kompliceret, da Lærke og Alex udvikler følelser for hinanden. De tvinges begge til at træffe valg, der ikke bare påvirker deres karriere, men også deres familier – og i sidste ende deres hjerter.
Stjernespækket cast
I hovedrollerne ser vi Josephine Park, kendt fra Netflix-serien Skruk, og Josephine Højbjerg, som slog igennem i Tinka-julekalenderne og senest har været med i Dark Horse.
Filmen byder også på stærke præstationer fra Paprika Steen og Dar Salim, der begge har været aktuelle i anmelderroste danske film – hhv. Familier som vores og Vogter.
Derudover består castet af Anders W. Berthelsen, Sebastian Jessen, Lise Baastrup, Ninton Sánchez og Sara Jiménez.
Mango markerer det tredje samarbejde mellem Avaz-brødrene og fjerde gang, at Sebastian Jessen medvirker i en film skrevet af Milad Avaz.
Dansk indhold på vej til Netflix
Mango er blot én af flere danske titler, der lander på Netflix i 2025. På komediesiden får vi også Ditte & Louise tilbage i filmen Sult, mens krimielskere kan se frem til de nye serier Legenden og Reservatet.
Derudover udkommer dokumentaren Christopher – A Beautiful Real Life, som giver et indblik i livet omkring Mehdi Avaz-filmen A Beautiful Life fra 2023.
Hvornår kan vi se ‘Mango’?
Netflix har annonceret, at Mango får premiere i løbet af 2025.
Læs også: