Et spektakulært fund i Nederlandene har kastet nyt lys over middelalderlige hedenske ritualer. Arkæologer har afdækket en skjult skat af guld- og sølvmønter på et sted, der menes at have været et åbent kultsted i det 7. århundrede. Opdagelsen, som for nylig blev offentliggjort i Medieval Archaeology, giver ny indsigt i de religiøse praksisser, der fandt sted i Nordvesteuropa før kristendommens dominans.
Læs også: Rolex lukker Carl F. Bucherer: En afslutning på en 137-årig tradition
Men hvad var dette sted egentlig? Hvem dyrkede guderne her? Og hvorfor blev det forladt?
Fundet af en skjult kultplads
Opdagelsen begyndte med en simpel metalafsøgningsmission i byen Hezingen i det østlige Nederlandene. Her fandt forskere en række værdifulde mønter, hvilket førte til en fuld arkæologisk udgravning.
Hvad de fandt, var langt mere end blot et skatkammer:
- En cirkulær struktur omgivet af træpæle, hvilket antyder, at stedet var vigtigt for de lokale samfund.
- En særpræget bygning, som eksperter mener var en Herrenhof – en elitebolig eller en central bygning, hvor samfundets ledere opholdt sig.
- Guld- og sølvmønter samt smykker, der ifølge forskerne blev nedlagt i jorden over en periode på omkring 100 år.
- Spor af rituelle dyreofringer, påvist gennem fosfatanalyser i jorden.
Stedet blev angiveligt forladt omkring år 700 e.Kr., mindst 50 år før kristendommens officielle indførelse i regionen.
Hedensk tilbedelse før kristendommen
Paganisme i middelalderen var ikke en samlet religion, men snarere en bred vifte af ritualer og trosretninger, der varierede fra region til region. Netop derfor er dette fund så vigtigt – det giver en unik mulighed for at forstå de lokalt forankrede hedenske skikke, der fandt sted i det tidlige middelalderlige Europa.
De nedgravede værdigenstande antyder, at kultstedet var forbeholdt samfundets elite, da almindelige borgere næppe havde adgang til sådanne rigdomme. Arkæolog Jan-Willem de Kort fra det Hollandske Kulturarvsagentur, som ledede undersøgelsen, mener, at skatten blev brugt som en måde for magteliten at markere deres status på:
“Jeg tror, at dette kultsted primært blev brugt af lokale eliter til at understrege deres egen status – og det gør man bedst med værdifulde genstande,” udtalte de Kort til Phys.org.
Hvilke guder blev tilbedt?
Selvom forskerne endnu ikke har fundet afgørende beviser på præcis hvilke guder, der blev tilbedt i Hezingen, kan en del af svaret muligvis findes i en gammel saksisk dåbsløfte fra det 9. århundrede.
Denne løfte, som blev nedskrevet i en middelalderlig kodeks, krævede, at nye kristne skulle tage afstand fra hedenske guder – heriblandt:
- Wodan (Odin) – Visdommens og krigens gud, kendt som den øverste gud i nordisk og germansk mytologi.
- Thunær (Thor/Donar) – Tordenguden, ofte forbundet med styrke og beskyttelse.
- Saxnōte (Saxnot) – En guddom, der sandsynligvis blev dyrket af de saksiske folk, men hvis funktion stadig er uklar.
Eksperterne mener, at ritualer i Hezingen sandsynligvis var rettet mod disse guder, med det formål at sikre gode høster, held i kamp og beskyttelse af samfundet.
Ofringer og mysterier
En af de mest fascinerende opdagelser på stedet er de spor af dyreofringer, som forskerne har afdækket gennem jorden. Ifølge analyser af fosfatniveauer i jorden var området sandsynligvis et sted for rituelle slagtninger, hvor dyr blev ofret som en del af religiøse ceremonier.
Sådanne praksisser var almindelige i hedenske religioner, hvor ofringer kunne omfatte alt fra husdyr til sjældnere tilfælde af menneskeofringer. Selvom der ikke er fundet menneskelige rester i Hezingen, er det muligt, at området blev brugt til store ceremonier, hvor samfundets ledere udførte ritualer for at sikre gudernes gunst.
Men hvorfor blev stedet pludselig forladt omkring år 700?
En teori er, at den stigende indflydelse fra kristendommen i Europa førte til, at mange hedenske kultsteder blev forladt eller ødelagt. En anden mulighed er, at samfundet selv ændrede sig, og at magtbalancen skiftede, hvilket gjorde kultstedet overflødigt.
Truet af moderne udvikling
Selvom fundet i Hezingen er spektakulært, blev det næsten aldrig opdaget. Ifølge Jan-Willem de Kort blev undersøgelsen iværksat, fordi området var truet af moderne naturbevaringsprojekter.
“Undersøgelsen blev også gennemført af nødvendighed, da stedet var truet af udviklingsprojekter,” forklarer han.
Planerne for området indebar fjernelse af det øverste muldlag for at genskabe det oprindelige landskab – en proces, der potentielt kunne have ødelagt alle arkæologiske spor af kultstedet.
Dette rejser en større debat om, hvordan vi bevarer fortidens kulturarv i en tid, hvor urbanisering og naturgenopretning ofte kommer i konflikt med arkæologiske interesser.
Hvad betyder fundet for vores forståelse af hedenske religioner?
Opdagelsen i Hezingen er en af de mest betydningsfulde i nyere tid, når det kommer til forståelsen af hedenske ritualer i middelalderens Europa.
- Den viser, at hedenske samfund havde komplekse og organiserede ritualer.
- Den antyder, at religiøse praksisser var stærkt knyttet til samfundets magtelite.
- Den afslører, at hedenske kultsteder eksisterede og blomstrede længe før kristendommen blev den dominerende religion.
Men måske vigtigst af alt giver fundet os en sjælden mulighed for at se et glimt af en tid, hvor Europa endnu ikke var formet af kristendommens dogmer, men i stedet af en mangfoldighed af guder, ritualer og tro.