Presse-nyt
Logitech lancerer MX Keypad: Det første MX Multi-App AI-kontrolcenter til udviklere
Få styr på dit AI-workflow med direkte adgang til agenter og kodningsværktøjer
København den 8. september 2026
Logitech (SIX: LOGN) (NASDAQ: LOGI) lancerer i dag MX Keypad, det første MX AI-kontrolcenter udviklet til kodning på tværs af flere apps og AI-agenter og designet til at give udviklere bedre kontrol over deres komplekse workflows.
I modsætning til andre løsninger på markedet understøtter MX Keypad flere af de største kodningsplatforme og giver samtidig mulighed for individuel tilpasning til den enkelte udviklers workflow. Kombinationen af fleksibilitet og personalisering gør det muligt for udviklere at samle AI-workflows, komplekse prompts- og udviklingsværktøjer i et mere sammenhængende flow på tværs af deres system. MX Keypad kommer med et udvalg af plugins til GitHub Copilot og Claude Code, som er udviklet og testet af udviklere.
“Evnen til at mestre kodning afhænger i dag i høj grad af, hvor nemt udviklere kan navigere mellem et stadigt voksende antal AI-værktøjer,” udtaler Anatoliy Polyanker, VP og General Manager hos Logitech. “MX Keypad placerer et fysisk kontrolcenter lige ved hånden, så du kan styre dine AI-workflows hurtigere og mere intuitivt.”
Samarbejde med Microsoft GitHub
MX Keypad er udviklet i tæt samarbejde med GitHub og lanceres med indbygget integration til GitHub, herunder VS Code og GitHub Copilot-appen. Planen er løbende at udvide funktionaliteten til flere værktøjer over tid.
Alle MX Keypad-enheder inkluderer tre gratis måneder med GitHub Copilot Pro+, som kan indløses via Logi Options+ af både nye og eksisterende brugere.
“Gode udviklingsværktøjer kommer ikke i vejen for dig,” siger Martin Woodward, VP of Developer Relations hos GitHub. “MX Keypad får arbejdet med GitHub Copilot til at føles som en naturlig del af workflowet, så udviklere kan bruge mindre tid på at navigere mellem værktøjer og mere tid på at bygge.”
Læs også:
Udviklet til fuld personalisering
Logi Actions SDK gør det muligt for softwareudviklere hurtigt at bygge deres egne værktøjer. Med AI-venlig dokumentation kan kodningsagenter generere brugerdefinerede integrationer direkte fra SDK’et og dermed gøre opgaver, der ellers kan være komplekse, til et projekt, der kan klares på en eftermiddag. Fællesskabet har allerede leveret plugins til Claude Code og OpenAI Codex på Logi Marketplace. Det giver udviklere mulighed for at følge agentstatus i realtid og styre CLI-funktioner direkte fra de fysiske taster. Løsningen er kompatibel med mere end 100 millioner Logitech-enheder.
Designet med fokus på bæredygtighed
MX Keypad indeholder certificeret genanvendt plast fra forbrugeraffald. Graphite-modellen består af 64 procent genanvendt plast, mens Pale Grey-modellen består af 49 procent. Emballagen er desuden fremstillet af papir fra FSC™-certificerede skove og andre kontrollerede kilder.
Pris og tilgængelighed
MX Keypad bliver tilgængelig i udvalgte markeder i farverne Graphite og Pale Grey fra den 8. september 2026 til en vejledende pris på 829 DKK via Logitech.com. Læs mere på Logitech.com.
Om Logitech
Logitech udvikler hardwareløsninger drevet af software, som hjælper virksomheder med at vokse og bringer mennesker sammen, når de arbejder, skaber kreativt indhold og gamer. Som bindeled mellem mennesker og den digitale verden er det vores mission at udvide menneskers potentiale til arbejde og leg på en måde, der gavner både mennesker og planeten. Logitech International blev grundlagt i 1981 og er et schweizisk børsnoteret selskab på SIX Swiss Exchange (LOGN) og Nasdaq Global Select Market (LOGI). Læs mere om Logitech og virksomhedens brands, herunder Logitech G på www.logitech.com eller virksomhedens blog.
Logitech, Logitech G og deres logoer er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Logitech Europe S.A. og/eller dets tilknyttede selskaber i USA og andre lande. Gateron er et varemærke tilhørende Huizhou Gateron Electronics Technology Co., Ltd. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. For mere information om Logitech og dets produkter, besøg virksomhedens hjemmeside på www.logitech.com.
Læs også: