Glem alt om diamanter, guld og eksklusive Rolex-ure. Det mest værdifulde stof i verden er ikke noget, du kan bære om håndleddet eller finde i en bankboks. Det er antimaterie – og bare ét gram af det koster op mod 450.000.000.000.000 danske kroner.
Og nej, det er ikke science fiction. Det er ren, rå fysik.
Hvad er antimaterie egentlig?
Antimaterie består af såkaldte antipartikler, som er spejlbilleder af de partikler, vi og resten af universet er lavet af. Hvor en almindelig elektron er negativ, er en positron positiv – men ellers identisk. Når materie og antimaterie mødes? BANG. De udsletter hinanden i en eksplosion af ren energi.
Derfor har antimaterie været et varmt emne, når man taler om fremtidens raketbrændstof eller avancerede medicinske teknologier. Det er nemlig ekstremt energirigt – og vanvittigt svært at producere.
Hvorfor koster det så vanvittigt meget?
CERN’s gigantiske partikelsmadrer – Large Hadron Collider – banker protoner sammen med næsten lysets hastighed. Og hvis man er rigtig heldig, så opstår der lidt antimaterie i processen. Men vi taler mikroskopiske mængder. I hele verdenshistorien har man kun produceret cirka 10 nanogram positroner. Det er så lidt, at det ville tage os 100 milliarder år at producere bare ét gram.
Ifølge fysikprofessor Michael Doser fra CERN svarer prisen på én hundrededel af et nanogram til prisen på et helt kilo guld. Når man skalerer op, rammer man de vanvittige 450 billioner kroner per gram. Til sammenligning: Danmarks samlede BNP ligger omkring 3.000 milliarder kroner.
Ikke bare dyrt – også dybt fascinerende
Når antimaterie møder almindelig materie, udslettes begge og efterlader kun energi. Det er ifølge forskere “den voldsomste proces, man kan forestille sig”, fordi 100 % af massen omdannes til energi.
Men den høje pris handler ikke bare om knaphed. Det er også teknisk sindssygt krævende at fange og opbevare det – for antimaterie må aldrig røre almindelig materie. Man skal bruge elektriske og magnetiske fælder for overhovedet at opbevare en enkelt partikel.
En gåde fra Big Bang
Endnu en ting, der fascinerer forskerne, er hvorfor vi overhovedet eksisterer. Efter Big Bang burde universet nemlig bestå af lige dele materie og antimaterie. De burde have tilintetgjort hinanden. Alligevel er vi her.
Ifølge Doser er vi mennesker, planeter, stjerner og galakser resultatet af én eneste partikel ud af en milliard, der “overlevede” det kosmiske udrensnings-øjeblik. Alt andet blev til ren energi.
Og måske er det netop derfor, vi stadig er så besatte af at forstå, hvad antimaterie egentlig er – og hvad det kan bruges til.
Der er ingen, der kommer til at købe et gram antimaterie i vores levetid. Men det forhindrer os ikke i at jagte det. For hvis du kan tæmme det, har du nøglen til uendelig energi – og måske svaret på, hvorfor vi overhovedet findes.
![]()
Læs også: