Verden

General advarer: Dette land er Putins næste mål

Den russiske præsident Vladimir Putin har de sidste mange år markeret sig som en uforudsigelig og aggressiv leder med storhedsvanvid.

Den russiske præsident Vladimir Putin har de sidste mange år markeret sig som en uforudsigelig og aggressiv leder med storhedsvanvid.

Nu advarer den tidligere CIA-direktør og pensionerede general David Petraeus om, at Litauen kan være næste skridt i Putins stormagtsspil. Det kan blive et spil, der potentielt kan trække NATO ind i en direkte konfrontation med Rusland. Det skriver bl.a. News.de.

Vladimir Putin har tidligere omtalt Sovjetunionens fald som “den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede.”

Flere håber dog på, at Rusland løber tør for kampvogne inden andre lande bliver et nyt mål.

Ifølge Petraeus er det Putins erklærede mål at genskabe en slags russisk dominans over de tidligere sovjetrepublikker, og Ukraine er kun begyndelsen.

Når Putin taler om historiens gang, taler han i virkeligheden om fremtiden. En fremtid, hvor Litauen og de øvrige baltiske lande står i farezonen for at blive Putins næste mål.

Litauen som et strategisk knudepunkt

Litauen har i de seneste år positioneret sig som en af de mest højlydte kritikere af Putin og har stået fast i sin støtte til Ukraine.

Det gør landet sårbart. Især fordi det strategisk ligger mellem den russiske enklave Kaliningrad og Hviderusland. Det er et område, der er kendt som Suwałki-korridoren. Dette smalle landområde er NATOs akilleshæl, og et angreb her kunne isolere de baltiske lande fra resten af NATO-landene.

NATO har derfor oprustet i regionen, og Litauen selv har taget drastiske skridt. Grænserne til både Rusland og Hviderusland bliver bl.a. sikret med miner.

Litauen og de baltiske lande er ikke længere fjerne aktører i en geopolitisk konflikt. I disse tider er de frontlinjen i konflikten med Putin.

Hvis Putin mener alvor med sine udtalelser, så kan næste træk blive endnu mere eksplosivt end krigen i Ukraine.