Alt det andet

7 sjældne Charizard Pokemon-kort, du måske har liggende

Hvem skal hjem og rode på de gamles loft?

7 sjældne Charizard Pokemon-kort, du måske har liggende
Foto: Pokémon/Nintendo
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 9. august 2023

Pokemon-kort fortsætter i stor stil med at være en succes og en landeplage verden over – vi er nået til omkring de 100 udvidelser af sets, siden Base Set blev lanceret i 90’erne.

Og gennem tiden har én Pokemon formået at tryllebinde fans – og det er naturligvis Charizard. Hvad det skyldes kan være mange ting – dens ofte stærke egenskaber i battle, nostalgisk værdi eller noget helt tredje.

Men værdifuld? Det er den.

Vi har fundet et par eksempler på Pokemon-kort, der uden tvivl har floreret her i Danmark i gennem tidens løb, og som med lidt held kunne ligge godt gemt i din mappe på loftet – vi har fundet nogle af de mest eksklusive Charizard-kort, som er realistisk at have haft i sin samling. 

Prislejet for hvert enkelt kort er et skøn baseret på diverse pricecharts og auktioner på nettet – og der skal lige noteres følgende:

Det er UNGRADED Pokemon-kort, vi snakker om.  Får man dem PSA-gradet kan du godt begynde at finde dig tilrette med en ekstra lejlighed i Hawaii.

Se med herunder:

foto: Pokémon/Nintendo
foto: Pokémon/Nintendo

Charizard Ex (2004)

Ex-kortene fra udvidelsen EX Ruby & Sapphire er begyndt at vokse mere og mere på fans med deres unikke holo-design – og Charizard er ingen undtagelse, som kunne findes i sættet Ex FireRed & LeafGreen med smæk på holo-mønstret. Holo både inde i selve firkanten, men også langs kanten, som kendetegner de tidlige Ex-kort. 

Prisleje: 800-1500 kroner

foto: Pokémon/Nintendo
foto: Pokémon/Nintendo

Shadowless Charizard (1995, 96, 98, 99)

En original banger af et pokemon-kort! Den originale Charizard, som ikke har nogen skygge langs kanterne af den lille firkant, hvori Charizard befinder sig. En ægte klassiker med tyk, tyk holo, gammeldags 'glimmer'-design og retro-vibes over hele linjen!

Prisleje: 3000-4000 kroner

foto: Pokémon/Nintendo
foto: Pokémon/Nintendo

Shining Charizard

Da Pokemon-kortene begyndte at introducere unikke Secret Rares, ledte fans febrilsk efter de nye designs i booster-pakkerne – Dark Raichu var det første Secret Rare kort nogensinde, som blev lanceret af Wizards of the Coast i Team Rocket Set. Måden kan kunne se, at det var hemmelige rares var, at de havde nummeret 101/100 eksempelvis. 

Derefter kom Shining-pokemons i Neo-sættene, som gav pokemon-figurerne en ny farve eller anderledes udseende. Og det samme skete med Charizard, som fik et mørkt holo-skær i selve figuren frem for boksen. Og prisen? Den følger trop!

Prisleje: 3500-4500 kroner

foto: Pokémon/Nintendo
foto: Pokémon/Nintendo

Reverse Holo Charizard (2002)

Legendary Collection er en eftertragtet sag af mange årsager. Det skyldes først og fremmest, at det er et reprint af de gamle designs i de første sets. Men hvor Base Set 2 bare gentrykkede designet, er Legendary på banen med holo på kort, der måske aldrig har haft holo før – basic cards. Og måden det blev gjort på var ved at smide ‘fyrværkeri’-holo rundt omkring kortet frem for i firkanten. Og ja, en Charizard med reverse holo er nu en dyr sag!

Prisleje: 4000-5000 kroner

foto: Pokémon/Nintendo
foto: Pokémon/Nintendo

Gold Star Charizard (2006)

Shining-konceptet blev opgraderet med stjernemærkater og farveskift i Ex-serierne – og her kommer den nye Charizard i en sort udgave med holo. Og fansene gik amok! Det samme gør din pengepung..

Prisleje: 4500-5500 kroner

foto: Pokémon/Nintendo
foto: Pokémon/Nintendo

Skyridge Charizard (2003)

Skyridge vokser mere og mere i popularitet for tiden, mens man tog dem lidt for givet tilbage i 2003. Men folk har endelig fået øjnene op for det enormt fede design og udtryk på kortene – og Charizard-kortet er ingen undtagelse. Her kom der ekstra unikke holo-kort, som kaldes colorless eller crystal, hvor Charizards klassiske røde baggrundsfarve er farveløs med krystalfarver.

Priseleje: 7500-8500 kroner

foto: Pokémon/Nintendo
foto: Pokémon/Nintendo

First Edition Shadowless Charizard

The one and only. Det første tryk af Charizard-kort nogensinde. Finder du sådan et kort i gemmeren og får den gradet – så kan du godt begynde at lægge fra til pension! (psst. den dyreste nogensinde solgt er en Mint 10/10 til 2,8 millioner kroner!)

Prisleje: 10.000-20.000 kroner

Det her må du aldrig gøre ved radiatoren om vinteren

Læs også: Det her må du aldrig gøre ved radiatoren om vinteren

Alt det andet

Se flere artikler
string(0) ""