7 gange Trump opførte sig mere som diktator end præsident

Især i sine sammenstød med retsvæsenet trækker han hårde linjer, som flere kritikere mener er på kant med de værdier, USA normalt hylder.

Her er syv eksempler på situationer, hvor han nærmest ignorerede retssystemet og dermed demonstrerede en adfærd, der minder mere om en diktator end en præsident.

Sagen om El Salvador

For nylig beordrede en dommer, at en fejldeporteret mand fra El Salvador skulle bringes tilbage til USA.

Trump-administrationen valgte dog at fortsætte som om, at intet var hændt, trods den klare, juridiske besked.

Når en amerikansk præsident blot overhører en bindende afgørelse, sender det et signal om, at han ikke føler sig underlagt samme lovgivning som alle andre.

Det skaber frygt for, at den udøvende magt kan løbe fra ansvaret, hvis det passer bedre i dens egen agenda.

Smider pressen ud fra en tale, trods domstolenes påbud

Kun få dage forinden havde en føderal dommer slået fast, at administrationen ikke bare kan lukke ned for pressens tilstedeværelse ved officielle begivenheder.

Alligevel valgte Trump at bortvise kritiske journalister midt under en tale, hvilket åbenlyst strider mod pressens forfatningsmæssige rettigheder.

Den hårdhændede fremgangsmåde antyder, at han hellere vil have fuld kontrol end at acceptere frie og åbne medier.

“Nedgør dommerne, og se om de makker ret”

Trump er kendt for at tage verbale slagsmål med alle, men hans vedvarende angreb på dommere, han ikke bryder sig om, er bemærkelsesværdige.

At kalde dem “so-called judges” på Twitter er en direkte nedgørelse af selve dommerembedet.

Målet synes at være at underminere deres autoritet, hvis de sætter sig imod hans vilje.

Når retssystemet ses som en modstander, og ikke en ligeværdig gren af magten, rykker vi et stort skridt væk fra den traditionelle forståelse af, hvad et demokratisk styre er.

Benådninger, der stempler domstolen som irrelevante

Benådningsretten er et legitimt redskab, men Trumps brug af den har i flere tilfælde virket som et personligt værktøj til at neutralisere uønskede domfældelser.

Et klassisk eksempel er sherif Joe Arpaio, der blev dømt for at ignorere en domstols ordre om at stoppe racemæssig profilering.

Ved at benåde ham sendte Trump et tydeligt signal: Hvis du er på min side, kan jeg ophæve domstolenes afgørelser.

Det er et skarpt opgør med princippet om, at ingen står over loven.

Fyrede embedsmænd for at følge rettens linje

I regeringsapparatet er flere personer blevet afsat for at vise lydhørhed over for juridiske principper frem for Trumps ønsker.

Eksempelvis fik en tidligere justitsminister sparket, da hun nægtede at håndhæve et kontroversielt indrejseforbud, fordi det kunne stride mod gældende lov.

At staffe embedsmænd, der følger retten i stedet for præsidenten, skaber en frygtkultur, hvor lovlydig adfærd ikke belønnes, men straffes. Og det er uden tvivl et autoritært træk.

Trusler om at omgå retslige instanser

Når Trump føler, at domstolene blokerer hans planer, har han antydet, at han kan finde alternative veje uden om de juridiske processer.

Han har direkte kritiseret selv dommere, han selv har udnævnt, hvis de ikke giver ham medvind.

I et demokrati skal domstolene give et neutralt modspil, men hvis en præsident udhuler deres troværdighed og offentliggør planer om at køre uden om dem, bevæger vi os væk fra retsstatsprincipperne og hen mod en stærkmandstilstand.

Uskyldig indpakning af retsligt oprør i ordet “patriotisme”

Trump kalder gerne sine modstandere for “uamerikanske”, hvis de stiller kritiske spørgsmål til hans handlinger eller retslige manøvrer.

Dette gør det nemt at stemple dommerne som fjendtligt indstillede over for nationen, når de dømmer imod ham. Ved at pakke sine udfald mod retssystemet ind i en national retorik, får han det til at lyde som om, at det er upatriotisk at udfordre præsidentens handlinger.

Den form for retorik bruges typisk af ledere, der vil sikre sig folkets opbakning til at fravige de normale spilleregler.