5 tegn på at Elon Musk ville dumpe den amerikanske statsborger-test

Elon Musk er kendt for at have en masse på hjerte, både på X og i interviews, og han er bestemt ikke bleg for at dele sine meninger.

Men enkelte af hans udtalelser kan få folk til at undre sig over, om han egentlig kender de mest basale principper i amerikansk historie og politik, altså de ting, man skal kunne for at bestå den amerikanske indfødsretsprøve.

Her er fem eksempler, der kunne indikere, at han måske ville have det svært, hvis han skulle tage prøven for første gang i dag.

Forvekslede den private ytringsfrihed med den forfatningssikrede rettighed

Elon Musk har gentagne gange talt om X som “det vigtigste forum for ytringsfrihed” og kritiseret enhver moderering som “et brud på The First Amendment”.

Men i den amerikanske forfatning handler ytringsfrihed (Første Amendment) om, at regeringen ikke må begrænse borgernes frihed til at ytre sig, ikke at private virksomheder eller platforme er forpligtede til at lade alle sige hvad som helst.

Mange bliver testet i netop det under indfødsretsprøven: forskellen på statens (forfatningsmæssige) forbud mod censur og en privat virksomheds mulighed for selv at lave regler.

Her har Musks udtalelser skabt indtryk af, at han ikke helt kender den afgørende skelnen.

Uklare udsagn om ’direct democracy’ vs. ’representative republic’

På forskellige tidspunkter har Musk udtrykt ønske om, at den amerikanske offentlighed “bare selv kunne stemme om alting direkte”.

Det lyder måske lokkende, men i en amerikansk kontekst støder det mod forfatningens grundprincipper: USA er en repræsentativ republik, hvor man vælger politikere, der lovgiver på vegne af borgerne.

Netop denne skelnen er en fast del af indfødsretsprøven.

Hvis man tror, at USA allerede er “ren direkte demokrati”, eller at man blot kan overrule Kongressen digitalt, har man misforstået en central del af det amerikanske styresystem.

Kalder præsidenten “den øverste lovgiver”

I en af sine mere spontane tirader om amerikansk politik på Twitter har Musk antydet, at præsidenten mere eller mindre kan gennemtvinge hvilke som helst love.

Det er en fejlopfattelse, som en indfødsretsprøve hurtigt ville afsløre: Forfatningen giver præsidenten udøvende magt, men Kongressen er den lovgivende forsamling.

At tro, præsidenten selv står for at “lave lovene”, er omtrent lige så forkert som at påstå, at Elon Musk selv skriver alle Teslas softwarekoder.

Det sker naturligvis gennem specialiserede teams, eller i politik, gennem Kongressens lovgivningsproces.

Misforståelse om statsretslige beføjelser

Under debatten om COVID-19-restriktionerne kritiserede Musk “ulovlige nedlukninger” og kaldte dem “forfatningsstridige”.

Han argumenterede for, at den føderale regering burde “tage styringen”, og antydede dermed, at delstaterne ikke selv kan fastsætte sundheds- og sikkerhedsregler.

Men faktisk er det netop delstaterne, der ifølge USA’s system (Tiende Amendment) har stor selvbestemmelse på områder som sundhedspolitik.

Mange kommende statsborgere lærer under deres forberedelse til prøven, at forfatningen giver delstaterne beføjelser, som den føderale regering ikke bare kan tilsidesætte.

Her virkede Musk til at overse en ret grundlæggende pointe.

Udsagn om at “Forfatningen er alt, hvad vi har brug for”

En anden gang udtalte Musk, at amerikanerne burde “holde sig strengt til Forfatningen” og “droppe så mange unødvendige love”.

Kritikken af lovmængden er ikke i sig selv usædvanlig, men at tro, at man bare kan se bort fra hele lovkomplekset bag forfatningen, røber en mangel på forståelse for, hvordan det amerikanske retssystem er bygget op.

Forfatningen er en ramme, men den understøttes af love, højesteretsafgørelser og en lang række forvaltningsbestemmelser, som medborgerskabstesten også kommer ind på.

Der er en grund til, at USA ikke kun består af de gamle, oprindelige paragraffer, netop fordi et komplekst samfund kræver et udførligt lovgrundlag.