WoW: 'Dengang var der mange der ikke forstod, at man brugte så lang tid på et spil'

Det græd jeg salte tårer over i et par timer - derefter oprettede jeg en ny konto og startede forfra. 

Siden da, har jeg været det, som mange betegner som en casual gamer - et par timer her og der, når en ny expansion landede, og alligevel - og alligevel har det lykkedes mig at indkassere intet mindre end næsten en hel måned af mit liv nonstop på spillet, der uden sidestykke må betegnes som verdens mest populære og vellykkede MMORPG. 

If I could turn back time

Foruden at være en obskur reference fra en Cher-popsang i slutfirserne, er konceptet med at kunne skrue tiden tilbage, ikke noget der ikke lige er så medgørligt. Og i forbindelse med lanceringen af den tidskapsel som WoW: Classic forsøger at være, har jeg hørt et par andre tidlige WoW-gamere om deres oplevelser med Warcraft - og forventningerne til Classic

Thomas var 26 da han begyndte startede op med World of Warcraft tilbage i Beta i 2004.

“Vi stod på releasedagen klokken 00.00 i Gamestop i Aalborg midtby hvor vi havde forudbestilt collectors edition. Til stor skuffelse var der ingen der kom på den nat selv om vi sad til klokken 4 - 5 stykker.“

“Dengang var der mange der ikke forstod at man brugte så langt tid på et spil - de er der nok stadigvæk, men det er blevet mere normalt. Det betød at folk uden for min WoW-omgangskreds nok ikke vidste hvor meget vi egentlig spillede. Jeg kan huske at jeg arbejde i Electric City dengang og vi kunne købe de her kort med spilletid 30 kroner billigere pr måned på grund af medarbejder rabat. Jeg tror vi købte samtlige kort der var i butikken dengang.”

“Det bedste ved spillet dengang var, at det hele var nyt for alle - vi var en flok venner der spillede sammen så tit som tiden tillod os - det vil sige hver aften. Vores klan blev lige så stille større og større og der kom bedre og bedre spillere til. Sammenholdet og det at tage en instance for første gang og cleare den sammen var helt vildt fedt. Da kunne man skændes om hvem der skulle have hvilket loot.”

Det lader ikke til, at der har været forfærdeligt slemme oplevelser under gaming-sessionerne, for Daniel har det mest manifesteret sig i in-game intriger i guilden: “Jeg husker engang, at en 'officer' i guilden stjal alt guld og alle items i guild banken. Der var den vildeste ballade, for vi var jo blevet forrådt. Han forsvandt også til en anden server. 

En af vores folk i guilden arbejdede vist med regeringshalløj, og endte med at finde hans adresse og telefonnummer. Han blev rædselsslagen da han blev ringet op. Virker måske overkill at gøre, men vi gik meget op i det dengang.”

“Det er nok endnu sværere at svare på hvad det værste ved spillet var, fordi mange af de ting man i dag syntes var lidt noget møg i spillet dengang er blevet tydeligt farvet af at man har spillet det i så lang tid. 

Alting tog forfærdelig lang tid dengang, men det syntes man jo ikke på daværende tidspunkt fordi man havde jo ikke oplevet andet. Så jeg vil tro at nogle af de ting, som jeg personligt husker, som værende virkelig røv var såkaldte ninjalooters, ganking og hvor ustabile serverne generelt var. 

Der var ikke noget værre, end at have brugt flere timer i en dungeon for så bare at opleve, at en person valgte at rolle need på alle de fede ting der droppede på en boss - selvom at han ikke kunne bruge det meste.

Eller når man prøvede at lave et alle andet i spillet og der så kom et eller andet røvhul og gankede en og så corpse-campede en indtil man gav op og loggede ud af spillet.

Den sidste pointe med serverne husker jeg mest i forbindelse med raiding. Onsdage var de dage de lukkede serverne ned for vedligeholdelse og når der skulle nye patches ind i spillet, men vi raidede også om onsdagen og det var næsten sikkert, som amen i kirken at der var problemer hvis der var kommet en patch” lyder det fra Michael

Endte med at droppe ud af gymnasiet

"Al den tid, jeg endte med at bruge på spillet, gik selvfølgelig ud over mit rigtige liv. 

Jeg sad næsten hver aften til kl. 3-4 om natten og spillede og jeg skulle jo op om morgen og på gymnasiet. 

Sjovt nok begyndte det at halte ret meget med at komme afsted og få lavet sine opgaver. Jeg endte med at droppe ud kort efter fordi jeg overhovedet ikke fulgte med længere. Nogle ville jo nok have droppet spillet, men det er lidt som at sige til en junkie at de skulle droppe stofferne. 

En af grundene til at det var så svært at droppe var nok det fællesskab man følte man havde fået stablet på benene inde i spillet. Selvom man sad 20+ timer om ugen og spillede med over 50 folk, som man reelt aldrig havde mødt i den virkelig verden, så var der bare et eller andet sammenhold i den gruppe. 

Det ville også være underligt at sidde og snakke med folk online i flere timer hver dag, hvis man ikke fik et eller andet forhold til dem. 

Det kunne også være meget flyvsk og man narrede måske sig selv nogle gange. Et eksempel jeg stadig husker tydeligt, var da en shaman vi havde spillet med i over et halvt år, lige pludselig valgte at ninjaloote alt fra den anden sidste boss i Blackwing Lair, Chrommagus. 

Det var fuldstændigt uvirkeligt at en person man stolede på og havde spillet så længe med kunne finde på den slags. Vi lærte kort efter fra hans bror, som vi også spillede med, at det var fordi han skulle til at i spjældet og derfor stoppede med at spille. Han synes åbenbart, at det var den bedste måde at sige farvel på, en stor fuckfinger til os alle sammen. 

Så alt i alt kan man sige at jeg tydeligvis tabte noget socialt i den virkelige verden, ved at jeg droppede ud at gymnasiet og nok ikke helt så mine venner helt så meget, som jeg burde, men jeg fik altså også noget socialt ud af WoW og minder for livet."

Endnu en tur i manegen?

World of Warcraft: Classic udkommer i morgen. Det er en nostalgibombe uden lige - tilbage til rødderne, ingen expansions, ingen patches og masser af grinding. Lyder det tiltalende, og ville I kunne finde på, at prøve det af?

“Til at starte med tænkte jeg egentlig først - Nej. Blandt andet på grund af den tid det kræver, at man lægger i det. Men da jeg tænkte tilbage på de venskaber, der stadig holder, de gode oplevelser samt det rush når man fik sit første ride, klare nogle af de store instances - så JA!
Jeg tænker faktisk det skal prøves - omend ikke i samme omfang med 8-10 timer om dagen på de gode dage.” lyder det fra Thomas.

Daniel starter klart i mælet: “Faktisk lyder det helt forfærdeligt, men jeg vil gerne prøve det for nostalgiens skyld. Gaming har ændret sig, og det har jeg også. Jeg er ikke længere bygget til mange timer med grinding og ensformigt gameplay. Det var heller ikke det som tiltrak mig ved spillet dengang, det var mere det sociale aspekt, som jeg var glad for.”

Men, meeen: “Jeg er allerede blevet kontaktet af min ven fra azorerne, som har samlet nogle af de gamle gutter fra guilden. Jeg har aftalt med dem, at vi finder en dag hvor vi kan spille det sammen  Så bliver det nok mest som gamle venner, der mødes igen. Jeg tror ikke det er noget som varer ved, men jeg tror det bliver hyggeligt.”

Hos Michael lyder meldingen positiv:  "Jeg skal helt klart ind og spille Classic, men det bliver på helt andre vilkår end dengang jeg var 16. 

Jeg skal ikke lave hardcore raiding igen, jeg har nok bøvl med arbejde i dagtimerne, behøver ikke et ubetalt deltidsjob om aftenen. Det bliver dog sjovt at prøve spillet, hvor man faktisk ved hvad fanden man laver. 

Selvom jeg var helt oppe i max tier af Vanilla WoW, så skal jeg blankt erkende at jeg ikke fattede meget af hvad der foregik når jeg kigger tilbage. En anden grund til at jeg helt klart skal prøve det er at der er rigtigt mange ting i det nuværende World of Warcraft, som rigtigt mange er trætte af, mig selv inklusiv, og Classic bliver et afbræk fra alt det. Om det så kun bliver en kort ferie eller et længerevarende ophold det må tiden vise. 

Grunden til, at jeg bliver ved med at spille det, er nok at jeg stadig spiller med en lille gruppe af folk jeg er venner med i den virkelige verden, det er bare blevet et sted vi mødes og har det sjovt.?"