Vininvestering - Bliv klogere på det alternative investeringsobjekt
Overvejer du alternative investeringskanaler? Her er dit første dyk ned i de dyre dråber
Selvfølgelig kan man investere i vin - akkurat som alle andre forbrugsgoder er det reguleret af basale markedskræfter som udbud og efterspørgsel - og akkurat som andre investeringsobjekter kræver det en vis portion af viden og ressourcer at give sig i kast med. En dansk virksomhed er sat i verden for at gøre vin til et tilgængeligt investeringsobjekt for mange flere mennesker.
De fleste tænker nok investering og vin på en anden måde: Man investerer en flaske vin i en hyggeaften med vennerne, en god flaske på daten eller en gave til en forretningsforbindelse. For den gennemsnitlige dansker er det en investering med en monetær værdi på (hvis vi flotter os) et par hundrede kroner… Men for nogle individer - folk der kan trække proppen af en flaske Romanée Conti på en tirsdag aften uden at føle det i muldvarpeskindet - her taler vi svimlende høje beløb i 100.000 kroners klassen.
De ultrarige. I investeringsverdenen kaldes de ultra-high-net-worth-individuals (UHNWI) - et begreb. der bruges om individer med en dollar-formue på over 30 millioner. Og der bliver flere og flere af dem. De er en af nøglerne til, at investering i vin rent faktisk kan være en rigtig god forretning. Så lad os kigge nærmere på hvordan.
Folk har investeret i vin i årevis - der ligger masser af private oplag i kældre rundt omkring, men som sagt kræver det en vis viden. Præmisserne har dog ændret sig over de seneste årtier, og globalisering, det øgede konsum og ikke mindst ny teknologi, har gjort vininvestering meget mere tilgængeligt - dét i kombination med bankernes negative renter på indlån har betydet, at man hører betydeligt mere snak om vininvestering fra enhver med lidt på kistebunden - der søger efter en måde at investere de hårdt tjente sparekroner på - med en spredt risiko.
Fem hurtige spørgsmål
Hvad kan man forvente i afkast som vininvestor?
Et årligt afkast på omkring 8 %.
Risikoen er middel. På riskoskalaen fra 1-7, ligger aktier på et sekstal, og vin ligger nede på et tre-tal. Vin har en højere sikkerhed end aktier, og finder man obligationer og statsobligationer nede på trin 1 og 2. Vin er tættere på statsobligationer end aktier, i det perspektiv.
Hvad koster investeringsvin?
Det er et bredt spørgsmål, og svaret varierer bredt.
Hos RareWine Invest, har man et krav om mindsteinvestering på 75.000 kroner - det er et beløb der er stort nok til, at man kan lave en bred og spændende protefølje - og nok til at der akkumuleres et pænt afkast over årene.
Hvad koster det at investere i vin?
Foruden investeringsprisen, koster det også penge at have vinene oplagret et sted, der giver vinen de rette forhold og er med til at garantere en bedre providence.
RareWine Invest tager mellem 0.5 og 0.7% af porteføljens vin, for opbevaring i toldlager, med forsikring og løbende vurdering.
Hvordan klarer investeringsvin sig i forhold til aktiemarkedet?
Vin op mod aktier i Europa: Vin har outperformet de europæiske aktier over de sidste 15 år. Især i nedslagene omkring kriserne, nyder vin af en hurtigere recovery end aktierne.
Hvad gør at vin stiger i pris?
Forholdsvis simple mekanismer. Udbud og efterspørgsel.
Investering i sjældne og eftertragtede vin er på fremmarch. Vinen placerer sig i en lavere risikogruppe end aktiemarkedet og har vist solide afkast over de seneste 20 år. Dét er interessant...
For at gøre os alle en smule klogere på disciplinen har vi besøgt den nordjyske virksomhed RareWine Invest. Den fem år gamle vininvesteringsirksomhed udspringer af handelsvirksomheden RareWine, og her benytter man alle kunstens regler for at gøre vininvestering tilgængeligt for alle, der måtte ønske at dykke ned i det. Her forudsiger man, at investering i vin med en spredt portefølje vil give årlige afkast på 8 %
“Det er kedeligt at investere i vin”
"Hvis man er den type, der får et kick ud af de ryk, som aktiemarkedet kan give, så skal man ikke være i vin, for man kommer til at røvkede sig. Der sker ikke noget fra dag til dag. Nogle gange sker der ikke noget fra måned til måned, eller kvartal til kvartal. Det tager år, før der sker noget med vin." sådan lyder det fra Lars Granat Jensen, CMO Hos RareWine Invest.
Da RareWine Invest var i sin spæde start, var man ikke bange for at tage mod udfordringen og hjælpe folk til skabe et pænt afkast på en kort årrække. Det viste sig dog også, at den slags giver en masse administration - og derfor arbejder virksomheden i dag med nogle andre dogmer.
Mindste-investeringen lyder nu på 'fra 75.000 kroner' med en tidshorisont på mindst fem år. Så står folkene RareWine Invest også klar med en komplet pakke, der hjælper folk igennem hele processen fra rådgivning, sammensætning af portefølje, køb og transport, toldfri opbevaring - og også videresalg; realisering af porteføljen. Alt hjulpet på vej og gjort gennemskueligt af et digitalt system, der hele en del lettere at følge til dørs.
“De vin vi beskæftiger os med som investering, udgør nok 0.1% af alt det vin, der produceres. Det er kun de bedste og mest eksklusive - vi rør ikke vinene nede fra supermarkedet. En af fællestrækkene for mange af vinene, vi beskæftiger os med, er blandt andet den konstante produktion.”
Den konstante produktion, er det derfor vi ser prisstigning i dyre vin?
"Der er ikke så meget nyt i det. Udbud og efterspørgsel", lyder det indledningsvist fra Lars, inden han begiver sig ud i et eksempel fra de eftertragtede vinmarker i Bourgogne:
"Romanée-Conti vinmarken er 1.8 hektar stor. Godt to fodboldbaner - ikke ret meget. En vinmark på den størrelse giver omkring 5000 flasker om året. Der kan selvfølgelig være dårlige høstår, som giver dem lidt færre flasker. Godt nok er mennesket blevet bedre til at dyrke landbrug gennem de sidste 400 år, mens man har dyrket på conti-marken, men man kan ikke tage ret meget mere udbytte.
En vinstok afgiver nogle afstikkere hen over foråret, men vinbonden har ikke interesse i, at planten skal fordele alt saften og kraften på så mange druer som muligt, så bliver de udvandede. Derfor beskærer bonden en del af grenene, og de grene der er tilbage, gror mere saftige og kraftige druer. Sådan kan han producere noget af verdens bedste vin."
Det Lars her beskriver, bygger på nogle af de gamle appellationer, der gælder for vindyrkningen i Bourgogne. Det er også dem, der foreskriver, at vinbonden ikke bare kan udvide til de omkringliggende marker, fordi der så kommer ting i spil som jordbundsforhold, hvordan solens lys rammer vinen og mange andre ting, der - hvis afviges - resulterer i, at marken mister sin Grand Cru-status.
"Uanset hvordan man vender og drejer det," lyder det fra Lars, "Så kan man i en normal årgang producere godt 5000 flasker. Konstant produktion."
Verdens bedste vin!
Vi har altså de ultrarige vinnydere, der gerne køber god vin af berømmede årgange. Vi har en vinbonde med en begrænset produktionskapacitet i et af verdens mest eftertragtede vinområder. Og så har vi den faktor, at årgangene løbende bliver mindre, fordi der hver dag bliver drukket vin - over hele verden. Udbud. Efterspørgsel. Prisen må stige.
Oven i købet sker der det i verden, at mængden af ultrarige stiger. For hver gang der er gået fem år, så er der kommet 30% flere i kategorien. Der bliver stadig kun produceret 5000 flasker fra Romanée-Conti-marken. Andre giver 40.000 flasker om året, mens andre giver 500 flasker om året. Vidt forskellige tal, men i vinens verden går de alle ind under fanen: Mikroproduktioner. Men området står for nogle af verdens bedste vin, og det er der salg i.
Så hvordan kommer vi i gang?
RareWine Invest har en professionel tilgang til vininvestering:
“Vi hjælper folk med at bygge deres portefølje. De kommer med 75.000 kroner og opefter. Det køber de vin for - deres vin. Vi hjælper dem med at købe vinen. Vi får den hjem, fordi vi har adgang til at købe den. Vinen bliver så opbevaret på vores toldopbevaring (RareWine åbnede i 2017 EUs eneste toldoplag for private til vin og spiritus; Nordic Freeport), vinen opbevares under kontrollerede og optimale forhold. Når dagen kommer om 5-7-10-15 år, og vinen skal sælges hjælper vi dem også gerne igen. Det er her, vi tjener vores penge. Vi tager mellem 5% og 10% i salgsprovision. Alternativt kan de selv sælge den, og hvis ikke man selv har netværket, er auktionshusene en mulighed. Der tager de bare mellem 30 og 40% i kommission for at sælge vinen. Det er egentlig humlen i det", lyder det afsluitningsvist fra Lars Granat Jensen.
Selvfølgelig tjener investeringsvirksomheden penge. Men mens investorernes porteføljer ligger og trækker værdi på lagrene, udnyttes lagerpladsen til både investorer og investeringselskabets fordel. En win/win ville man populært kalde det - hos RareWine Invest taler man om et skæbnefællesskab.
Rasmus Nielsen, der er grundlægger af RareWine Gruppen og direktør i RareWine Invest, forklarer skæbnefællesskabet således:
“Den egoistiske tanke er, at vi kan få lov at sælge det her vin igen. Det er jo helvedes interessant for os. Vi sidder og får den helt rigtige vin ind - og så om 7-8-10 år, når folk skal sælge igen, så har vi ekstremt let ved at sælge dem igen - og kan samtidig tjene en skilling, når folk skal have deres investering ind. Det var sådan set tanken bag det. Det har vist sig at være en butik, der er gang i."