Viggo Mortensen instruerer og spiller hovedrolle i nyt western-drama, The Dead Don't Hurt
Kærlighed og intriger under den amerikanske Borgerkrig.
I Danmark er vi altid stolte, når danskere klarer sig godt ude i den store verden - og Viggo Mortensen er en af vores stoltheder.
Vi snakker alt fra Aragorn i Ringenes Herre til Peter Farrellys Green Book.
Nu springer han for anden gang ud som instruktør på en ny film, som går under navnet The Dead Don't Gurt.
Her spiller han en dansk immigrant Holger Olsen i det gamle vesten, som forsøger at bygge et liv sammen med sin fransk-canadiske partner Vivienne Coudy (Vicky Krieps).
Borgerkrigen spøger dog stadig, og trods Viviennes forsøg på at holde Holger tilbage, føler Holger, at han skal kæmpe for Unionen.
Da han vender tilbage finder han ud af, at der er sket en uret, som han skal udøve en voldsom hævn over.
Viggo Mortensen instruerer filmen, har skrevet manuskriptet og har også komponeret musik til formålet.
Filmen får premiere d. 31. maj i USA - det vides endnu ikke om og hvornår den får dansk premiere.
Se traileren herunder: