Verdenspremiere: Xbox Series X
Fremtidens Xbox lander i 2020
Microsoft har præsenteret deres kommende konsol. Næste generation hedder Xbox Series X.
Den nye konsol tager en væsentlig afstikker fra tidligere Xbox-designs, med et stående design, der holdes meget simpelt.
Xbox-chef Phil Spencer, fortæller at den nye konsol vil levere fire gange så meget processor-kraft som Xbox One X, på en mere stilfærdig og effektiv facon.
Xbox Series X
Series X kommer til at kunne levere "world-class visuals" i 4K ved 60 FPS, med mulighed for op til 120 FPS og 8K oplæsning. Kernen er et chipset, med processorkerner der er specialdesignet i samarbejde med AMD, og ray-tracing er selvfølgelig understøttet.
Der er ikke mange opløsninger om grafikkortet, der indtil nu omtales som Xbox Series X GPU - til gengæld lover Microsoft at nedbringe loading-tider, takket være en næstegenerations SSD.
Konsollen er designet til en fremtid med cloud-gaming, men det betyder ikke, at man frasiger sig fortiden og nutiden. Series X har både diskdrev, og er bagudkompatibel med de sidste tre generationer af Xbox-spil.
Microsoft lancerer Xbox Series X op til jul i 2020 - ligesom PlayStation har planer om - og der arbejdes hårdt på en række eksklusive Xbox-spil, med de 15 dedikerede Xbox spil-udviklere.
Et af spillene der vil være tilgængelig fra lanceringen er Senue's Saga: Hellblade 2, der designes til at kunne udnytte det fulde potentiale af den kommende konsol. Tjek traileren her: