USA 2005 - 21-22/8
Hollywood, here I come!
Av, mit hoved gjorde nas efter drukturen i går. Efter længere tid med øjnene lukkede/øjnene åbnede pga. kvalmende fornemmelser osv., kom jeg op og fik ringet til min mor. Det var faktisk første gang, jeg snakkede med min mor på turen udover sms og e-mail, så da jeg fik hende i røret, blev hun helt nervøs. Hun var helt overbevist om, at jeg måtte være ked af det, eller at der var et eller andet HELT galt. Efter jeg fik beroliget hende, undskyldte jeg de manglende opkald og lagde naturligvis så på.
Ellers lå vi bare på stranden og kastede lidt bold. Dagens højdepunkt var, da en pige stoppede mig og sagde, at jeg var lækker. Det er de små ting, der gælder...
22/8
Idag skulle vi være fashionable, kendte og lækre. Så med andre ord; Another shit day in paradise! Vi tog derfor til Hollywood og Beverly Hills for at se nærmere på de kendte og rige. Dagens plan var at slendre ned af Rodeo Drive, støde på Angelina Jolie, som netop var blevet droppet af flødeøret Brad Pitt. Derefter tog vi alle hjem til hende, hvor vi spiste en dejlig rosenkålsgratin og dyrkede intens sex. I min drøm fik Jacob dog kun lov til at æde rosenkål! Men det skulle hans kæft til gengæld også fyldes med!
Vi fik parkeret Anita, og efter en lidt for hjælpsom kvinde havde fortalt os "hvad vi bare måtte se", gik vi mod Hollywood Boulevard og "The Walk of Fame". Boulevarden var da sjov at gå ned af, men vi så langt flere (i vores øjne) ukendte stjerner end det modsatte plantet direkte i fortovet. Men meget vigtigt så vi stjernen, som må betragtes som Dolphs yndling, Chuck Norris. Derefter gik vi mod Kodak Theatre, hvor The Oscars bliver afholdt år efter år. På vejen undrede det os meget, at ingen af stjernerne i vejen var med navne såsom: Dario Campeotto, Margrethe Koyto eller de der enormt irriterende værter fra det der ord-formiddagsprogram på TV Danmark.
Selve Kodak Theatre var da flot, men ud over håndtrykkene fra kendte personer i jorden foran, vidste vi ikke rigtigt, hvad vi ellers skulle se der, så vi tog til det gode shopping kvarter, Melrose Avenue.
Her fik Dankortet for alvor lov til at brænde, og først da poserne begyndte at være tungere end vores enorme biceps kunne klare, gik vi tilbage mod Anita. Det virkede, som om gåturen var uendelig, men endelig dukkede den lille blå luder op. Vi læssede møgfjappen og kørte mod Rodeo Drive, som er det ypperste inden for shopping, mode og smykker - hvis man altså er millionær!
Idag skulle vi være fashionable, kendte og lækre. Så med andre ord; Another shit day in paradise! Vi tog derfor til Hollywood og Beverly Hills for at se nærmere på de kendte og rige. Dagens plan var at slendre ned af Rodeo Drive, støde på Angelina Jolie, som netop var blevet droppet af flødeøret Brad Pitt. Derefter tog vi alle hjem til hende, hvor vi spiste en dejlig rosenkålsgratin og dyrkede intens sex. I min drøm fik Jacob dog kun lov til at æde rosenkål! Men det skulle hans kæft til gengæld også fyldes med!
Vi fik parkeret Anita, og efter en lidt for hjælpsom kvinde havde fortalt os "hvad vi bare måtte se", gik vi mod Hollywood Boulevard og "The Walk of Fame". Boulevarden var da sjov at gå ned af, men vi så langt flere (i vores øjne) ukendte stjerner end det modsatte plantet direkte i fortovet. Men meget vigtigt så vi stjernen, som må betragtes som Dolphs yndling, Chuck Norris. Derefter gik vi mod Kodak Theatre, hvor The Oscars bliver afholdt år efter år. På vejen undrede det os meget, at ingen af stjernerne i vejen var med navne såsom: Dario Campeotto, Margrethe Koyto eller de der enormt irriterende værter fra det der ord-formiddagsprogram på TV Danmark.
Selve Kodak Theatre var da flot, men ud over håndtrykkene fra kendte personer i jorden foran, vidste vi ikke rigtigt, hvad vi ellers skulle se der, så vi tog til det gode shopping kvarter, Melrose Avenue.
Her fik Dankortet for alvor lov til at brænde, og først da poserne begyndte at være tungere end vores enorme biceps kunne klare, gik vi tilbage mod Anita. Det virkede, som om gåturen var uendelig, men endelig dukkede den lille blå luder op. Vi læssede møgfjappen og kørte mod Rodeo Drive, som er det ypperste inden for shopping, mode og smykker - hvis man altså er millionær!
Jacob fik styret sit starfucker-gen ved nonchalant at spadsere ind i samtlige af de dyre forretninger, uden egentlig at have penge til at købe så meget som deres gavepapir. Jeg følte mig meget utilpas, idet jeg i min slidte NFL-trøje og morgengarn mest af alt lignede en bums, der var gået forkert. Og ekspedienternes blikke borede sig ind i mig, og jeg kunne mærke deres harme.
Men det må indrømmes, at det var et meget flot kvarter, hvor alle tilsyneladende ejede en Ferrari. Jeg har i hvert fald aldrig set så mange samlet ét sted.
Afslutningsvis så vi to lækre lebber (ja, de findes åbenbart) i en park, hvor de lå og kampsnavede. Med det punktum kørte vi mod det store Hollywood-skilt, som jo er et must see. Efter et par billeder blev vi enige om at vende tilbage til freak showet, som vi kaldte Venice Beach. Og ganske rigtigt. For mit vedkommende blev dagen rundet af ved at se en mand, der stod op og pissede. Den opgave var dog lidt for besværlig, så han lagde sig derfor ned og fortsatte sit gøremål.
Jacob havde arrangeret en date med tøsen fra d. 20 (ikke hende med skægget altså), så jeg gav ham lov til at løbe ud og lege. Inden jeg forlod boardwalken for aftenen, så jeg en mand, der kom cyklende med et kæmpe amerikansk flag og sang "Kumbaya my Lord" og fortalte de omkringgående mennesker, hvordan han ønskede sig sit eget land. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at Venice Beach er et freak show.
Men det må indrømmes, at det var et meget flot kvarter, hvor alle tilsyneladende ejede en Ferrari. Jeg har i hvert fald aldrig set så mange samlet ét sted.
Afslutningsvis så vi to lækre lebber (ja, de findes åbenbart) i en park, hvor de lå og kampsnavede. Med det punktum kørte vi mod det store Hollywood-skilt, som jo er et must see. Efter et par billeder blev vi enige om at vende tilbage til freak showet, som vi kaldte Venice Beach. Og ganske rigtigt. For mit vedkommende blev dagen rundet af ved at se en mand, der stod op og pissede. Den opgave var dog lidt for besværlig, så han lagde sig derfor ned og fortsatte sit gøremål.
Jacob havde arrangeret en date med tøsen fra d. 20 (ikke hende med skægget altså), så jeg gav ham lov til at løbe ud og lege. Inden jeg forlod boardwalken for aftenen, så jeg en mand, der kom cyklende med et kæmpe amerikansk flag og sang "Kumbaya my Lord" og fortalte de omkringgående mennesker, hvordan han ønskede sig sit eget land. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at Venice Beach er et freak show.
