Connery

Ungdomshuset R.I.P.

Hvad skal der blive af de unge?

Kammerater! Borgere i København og ærede ungdomshus brugere. Så er den den ondtefløjtemig gal igen!
Ungdomshuset R.I.P.
Denne gang med Københavns Kommunes kulturtilbud til unge mennesker. Kan det virkelig være rigtigt, at vi ikke længere har et tilbud om tag over hovedet til Sjællands blomstrende ungdom? Hvorhenne er vi som nation, når der ikke længere er plads til alle i samfundet?

Disse unge mennesker har i generationer kæmpet for at få et samlingssted med plads til alle. Nøgleord som solidaritet, næstekærlighed og ligestilling har været på dagsordenen, og man forstår dem. For hvad er mere solidarisk end at hæve sig over mængden ved at kræve til højre og venstre.

Solidaritet er jo defineret ved, at man udskiller sig og stiller krav til et samfund, som i forvejen har brugt tid, penge og ressourcer på at opretholde et i forvejen blakket image. Det er da for dårligt, at den borgerlige regering ikke ser igennem fingrene med flaskekastende brandstiftere og folk, der ser stort på ejendomsretten for at beholde det tilbud, som samler disse unge. Tænk at man i dagens Danmark ikke må have et armeret fort midt i byen med kampstation på taget og et organiseret netærk af voldsmænd, det kan simpelthen ikke passe.

Det, folk glemmer, er jo, at vi har med veluddannede og velformulerede unge mennesker at gøre. Vi snakker om en flok unge mennesker, der virkelig giver det bedste, de har, og deres argumenter er hårdtslående. Vi så to teenagepiger i fjernsynet, som med nærmest minutiøs præcision konkluderede, at ejendomsretten selvfølgelig skulle respekteres, bare ikke i deres tilfælde. Det er da klart. Det er da så klokkeklart, at selv den største idiot på Christiansborg må bøje sig i støvet og undre sig over, hvorfor sådanne in
ANNONCE
Ungdomshuset R.I.P.
Ligeledes må man imponeres over den viden og entusiasme, de unge mennesker ligger inde med. Til spørgsmålet om hvorfor man valgte udtrykke sin forståelige frustration ved at kaste med brosten, blev der svaret: "Jamen vi blev jo rigtig sure", og det er sådanne kommentarer, vi er oppe imod. Hvem kan argumentere mod det? Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Med det er slut. Darwins venteværelse på Jagtvej 69 er ikke længere. Den menneskelige genpuljesump er blevet revet ned. Og hvad skal der nu blive af vores kommende statsministre, overlæger, samfundskritikere og nok for de flestes vedkommende - sølle in
Men kammerater, vend jer mod gaden, lad jer indhylde i denne dumhedens svøbe, glæd jer over at vort lands fremtid afhænger af om, hvorvidt vores udøvende magt får lov til at bruge dødelig vold og om, hvorvidt vi sænker den kriminelle lavalder til ti. I skal ikke blive forargede over gadekampe og voldscener i vor by.

Der bliver måske en balladefyldt weekend, men jeg garanterer en stille mandag. For der er der igen konfirmationsforberedelse i Hellerup sogn...
ANNONCE
Del

Seneste nyt