Connery

Tour de France 2008 #7

10. etape, Pau - Hautacam, 154 km og så er der hviledag!

Beklageligvis nåede søndages Tour-artikel ikke frem til jeres pc skærme i tide, men det skulle denne artikel gerne. Vi er nu godt halvvejs i løbet, og alt står stadigvæk totalt åbent. Evans er stor favorit, om end han har fået sine knubs på niende etape, men meldes klar til dagens etape.

I dag sendes feltet på en lille cukeltur over Col du Tourmalet og Hautacam. Her kan fundamentet til det endelige klassement støbes, så det er nu, at Evans, Valverde, Ricco, Menchov, Zubeldia, Kirchen og brødrene Schleck skal spille med musklerne og få kabalen til at gå op.

Den gule trøje skifter nok ikke ejer i dag, med mindre Kirchen går totalt ned med flaget, og taber minutter på Tourmalet eller Hautacam.

Umiddelbaret står CSC-trion meget stærk i dette kortspil, for med tre mand i top 15 kan ingen tillade, at hverken Sastre eller Schleckerne får al for lang snor. Dette kunne godt resultere i affyring af en tretrinsraket, hvor først brødrene fyres afsted for at trætte de andre store ryttere, hvorefter Sastre katapulteres til en topplacering på dagens etape.

Dog er der lige en anden faktor der har meget stor betydning i dag. Det er Bastille-dagen. Den dag i Touren, hvor samtlige franske ryttere vil forsøge, at gøre opmærksom på sig selv på en eller anden måde - oftest i for af det ene håbløse angreb efter det andet.

Den franske Agritubelrytter Nico­las Vogondy, der i øvrigt er fransk mester, har allerede i medierne meldt ud, at ham er mere end klar til at kæmpe røven ud af bukserne, for at markere sig selv. Så er der også lige historien om Ricco, der er syg nok i hovedet, til endnu engang, at forsøge et soloridt, der sikkert igen kommer bag på favoritterne.

Sidst men ikke mindst - hvad med Cunego?
ANNONCE
Tour de France 2008 #7
Del

Seneste nyt