Connery

Titanic - Kongen af katastrofefilm er tilbage!

I anledningen af 100 året for katastrofen genudgives Titanic i 3D

6 ud af 6 stjerner
OBS: Denne anmeldelse kan indeholde spoilers.

Det er 14 år siden, at jeg sidst var ombord på Titanic, men jeg kan stadig huske følelsen jeg havde, da jeg så filmen første gang. Jeg var fuldkommen opslugt af dens univers. Jeg kunne nærmest mærke bølgernes rokken i skibet og dufte den friske havluft. Jeg forelskede mig i Rose og forstillede mig, at jeg var Jack Dawson. Jeg sad ikke længere i biografsalen, jeg VAR ombord på Titanic! Som med så mange andre mysterier her i livet, jeg nævner i flæng; kvinder, meningen med livet, kvinder og Jack the Rippers identitet, havde myten om Titanic, skibet der ikke kunne synke, men gjorde det alligevel, altid interesseret mig, så da jeg læste at James Cameron, manden bag Terminator og True Lies havde lavet en film om Titanic, oven i købet med Leonardo DiCaprio som jeg året forinden havde set i Baz Luhrmans fænomenale Romeo + Juliet, en anden film der havde revet benene væk under mig og knust mit unge, følsomme teenage hjerte, var der ingen tvivl i mit sind; Jeg MÅTTE se Titanic!
ANNONCE
Twentieth Century Fox - Titanic - Kongen af katastrofefilm er tilbage! Twentieth Century Fox
Sammen med min bedste ven Kristian, tog jeg derfor til gallapremiere i Imperial, der i dagens anledning var omdannet til RMS Titanic, komplet med liggestole på balkonen, skibsbesætning og en strygerkvartet, der spillede musik fra dengang, alt imens de indbudte gæster ankom. Kristian og jeg stod på balkonen og så de mange kendisser stråle i blitzlysenes skær på den røde løber. Jeg husker især Trine Michelsen, der dansede en lille Charlie Chaplin agtig dans, til stor begejstring for fotograferne. Man kunne mærke elektriciteten i luften, forventningerne var enorme, men intet kunne måle sig med, hvad der ventede os inde i biografsalen.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - Titanic - Kongen af katastrofefilm er tilbage! Twentieth Century Fox
Bevæbnet med en mellem popcorn og colamenu, sad Kristian og jeg klar i sæderne. Jeg fik kuldegysninger da lyset sænkede sig i salen og tonerne af en sørgmodig kvindestemme fyldte biografen og satte stemningen for de næste tre timers tragedie. Arkivbilleder fra skibets afgang blev afløst af det dystre, kulsorte havvand, kun oplyst af nattemånens skær, hvorefter titlen toner frem; TITANIC. Kuldegysningerne meldte sig atter. Det her var stort! Billederne af en moderne ubåd, på vej ned i havets dybde informerede os om, at vi ikke længere var i fortiden og uden at bruge et enkelt ord fortalte James Cameron os hermed, at dette ganske vist er historien om Titanic, men fortalt på en måde, som vi aldrig har set den før. I de næste tre timer var jeg sendt af sted på et emotionelt krydstogt, helt uden sidestykke.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - Titanic - Kongen af katastrofefilm er tilbage! Twentieth Century Fox
Leonardo DiCaprio er perfekt som den unge, fattige, amerikanske gadedreng Jack Dawson, vis skæbne via et kortspil fører ham ombord på verdens største skib; RMS Titanic. Her møder han den smukke Rose DeWitt Bukater (Kate Winslet), der kommer fra en rig familie. Rose er fortvivlet, for hun er forlovet med den usympatiske Caledon 'Cal' Hockley (Billy Zane) og føler sig fanget i forholdet med en mand hun slet ikke elsker. Men der hviler et stort pres på hendes skuldrer, for familien har nemlig ingen penge tilbage og Rose mor har derfor store forventninger til, at ægteskabet skal redde familiens ry og fremtid. En aften bliver det for meget for den desperate Rose, der forsøger at begå selvmord. Hun bliver i sidste øjeblik reddet af Jack og dette møde skal vise sig at blive skæbnesvangert for dem begge. Kærligheden blomstrer nemlig imellem det umage par men, hvad de ikke ved er, at lykken bliver kort, for få dage senere rammer skibet et isbjerg og det umulige sker. Titanics undergang er en realitet og Rose og Jacks kærlighedsaffære dødsdømt… Da rulleteksten trillede over lærredet, var der ikke et øje tørt i den propfyldte biografsal og efter klapsalverne havde lagt sig, sad folk lige og sundede sig ovenpå denne følelsesmæssige tsunami. Og hermed var en klassiker blevet født.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - Titanic - Kongen af katastrofefilm er tilbage! Twentieth Century Fox
Efter filmen var der buffet med frikadeller, kyllingespyd og landgangsbrød. Der var lang kø op til buffeten, så jeg jokede noget med ”Kvinder og børn først!”, hvilket faldt i god jord hos de omkring værende. På balkonen stod strygerkvartetten og spillede ”Nearer My God to Thee”, den hjerteskærende melodi, der bliver spillet i filmen, kort før skibet synker. Alt i alt var det en magisk aften og en enestående oplevelse. Det, der gør filmen så speciel, er Camerons unikke evne til at skabe et komplet og detaljeret univers, der fuldkommen omsvøber sit publikum. Han beviste det igen med Avatar, der fik enkelte folk til at begå selvmord, fordi de håbede på at komme til planeten Pandora. Det kan diskuteres, hvor stor filmkunst Titanic er. Nogle vil utvivlsomt mene, at filmen er smagløs, manipulerende følelsesporno, der lefler for laveste fællesnævner og skrupelløst udnytter en ubegribelig tragedie, hvor mere end 1500 mennesker mistede livet.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - Titanic - Kongen af katastrofefilm er tilbage! Twentieth Century Fox
Da jeg sidste år hørte, at Titanic fik repremiere i anledningen af 100 året for ulykken, og oven i købet ville udkomme i 3D, vidste jeg, at der ikke var nogen vej uden om og jeg glædede mig derfor til atter at sidde i biografen og nyde dette mesterværk. Og jeg blev bestemt heller ikke skuffet. Ganske vist holder computereffekterne ikke helt så godt, nutidens standarder taget i betragtning, og skuespillet halter måske lidt hist og her, men historin holder 100%. Det er en moderne Borte med Blæsten og forgængeren for kassesucceser som Ringenes Herre, Pirates of the Caribbean, Harry Potter og Twilight sagaen. Den ændrede filmhistorien i kraft af sin uhørte fandyrkelse og enorme indtjening. Pludseligt var der en ny opskrift for succes. Blandingen af action og romantik var en genistreg fra Camerons side og gjorde, sammen med en meget populær sang af Celine Dion, at filmen vandt hele 11 Oscar-statuetter og blev den mest indtjenende film nogensinde. Denne rekord holdte i mere end 10 år og blev først slået af James Camerons egen Avatar, der sjovt nok benyttede sig af samme kærligheds/action opskrift som Titanic.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - Titanic - Kongen af katastrofefilm er tilbage! Twentieth Century Fox
Det år Titanic havde premiere, så jeg filmen 11 gange i biografen. Jeg kunne simpelthen ikke få nok. Jeg så også samtlige dokumentarer om både filmen og skibet, købte soundtracks, plakater, VHS’er, laserdisks, Dvd’er, manuskriptet, kort sagt; hvad som helst jeg kunne komme i nærheden af. Min ”besættelse” nåede nye højder, da jeg i december sidste år, besøgte Titanic udstillingen i Tivoli bygningen, hvor jeg fik lejlighed til at se genstande fra den ægte Titanic og mærke en isvæg. Det var med til at give mig en helt ny opfattelse af, hvilket smertehelvede ofrene for tragedien måtte gennemgå i det iskolde hav. Det var en fascinerende udstilling og et absolut must see, for enhver Titanic fan. Mit største Titanic-ønske går desværre ikke i opfyldelse. Det er nemlig at være med på The Titanic Memorial Cruise, hvor en 1:1 kopi af det skæbnesvagere skib, sejler fra Southhampton i England d. 8 april i år. Præcis på 100-årsdagen for den originale Titanics afgang. Kun tiden vil vise om det i virkeligheden er heldigt det ønske ikke gik i opfyldelse, for historien har det jo med at gentage sig selv. En ting er dog sikkert. Sjældent, for ikke at sige aldrig har en film tryllebundet mig i en sådan grad. Det er en forkærlighed, der har varet ved lige siden 1998 og som i filmens ånd utvivlsomt Will Go Oooon and Ooooooon…………
ANNONCE
Twentieth Century Fox - Titanic - Kongen af katastrofefilm er tilbage! Twentieth Century Fox
Drengerøvsfaktor og info:
Drengerøvsfaktor: 50%
 
Teknisk information:
Original titel: Titanic
USA, 1997
Instruktør: James Cameron
Medv.: Leonardo DiCaprio, Kate Winslet, Billy Zane, Kathy Bates, Frances Fisher, Gloria Stuart, Bill Paxton, Bernard Hill, David Warner, Victor Garber og Jonathan Hyde
Genre: Eventyr/Drama/Historisk
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS
Længde: 194 min
Repremiere dato: 4. april 2012
Dansk bio premiere: 23. Januar 1998
Distributør: Twentieth Century Fox
ANNONCE
Del

Seneste nyt