Connery

The Woman in Black - Old school spøgelseshistorie

Stemningsfyldt spøgelses historie med ham der er inde i Harry Potter

3 ud af 6 stjerner
Drengerøvsfaktor: 40%
 
Teknisk information:
Original titel: The Woman in Black
UK/Canada/Sverige, 2012
Instruktør: James Watkins
Medv.: Daniel Radcliffe, Janet McTeer, Ciarán Hinds, Sophie Stuckey, Liz White og Misha Handley
Genre: Drama/Gyser/Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 95 min
Bio premiere: 9. februar 2012
Distributør: SF Film
ANNONCE
Enkemanden Arthur Kipps (Daniel Radcliffe) er en ung advokat, der bor sammen med sin søn i 1900-tallets London. En dag får han til opgave at rejse ud til en lille afsidesliggende landsby for at gøre et dødsbo op. Den afdøde ejer Alice Drablow var en mystisk kvinde, vis søn på tragisk vis døde i en drukneulykke i den enorme mose, der omgiver det store uhyggelige hus. Byens beboere er ikke just gæstfrie overfor Kipps og vil ikke have, at han tager ud til huset. Beboerne mener nemlig, at byen er ramt af en forbandelse, der stammer fra Alice og hendes hus.
ANNONCE
SF Film - The Woman in Black - Old school spøgelseshistorie SF Film
Kipps har dog et job at passe, så han vælger at overhøre beboernes advarsler og begiver sig ud til dødsboet. Kipps har da heller ikke tilbragt lang tid i huset, før uforklarlige ting begynder at ske. Gennem vinduet ser han en kvinde, klædt i sort, stå ude på den tågede mose. Da han går udenfor, er kvinden imidlertid forsvundet, men til gengæld kan han høre et barns frygtindgydende skrig om hjælp, uden dog at kunne få øje på ham.

Da han senere fortæller ægteparret Mr. og Mrs. Daily (Ciarán Hinds og Janet McTeer) om hændelsen, fortæller Mrs. Daily, den tragiske historie om Alice og hendes søn. Da liget aldrig er blevet fundet i mosen, har Alice kastet en forbandelse over byens børn, der får dem til at begå selvmord én efter én. Kipps må nu trodse sin frygt og tage tilbage til huset én sidste stormfuld nat for at færdiggøre sit arbejde. Det skal imidlertid vise sig at blive en skæbnesvanger beslutning for den unge mand.
ANNONCE
SF Film - The Woman in Black - Old school spøgelseshistorie SF Film
Hvis du synes at historien lyder bekendt, så er det fordi du muligvis har set tv-filmen fra 1989, som denne nye udgave er en genindspilning af. Der er fordele og ulemper ved begge versioner. 2012 udgaven er mere stemningsfuld og tempoet er noget hurtigere end i 1989 udgaven, der til gengæld som helhed er mere uhyggelig. En fejl 2012-udgaven begår, efter min mening, er at stole for meget på computer grafik som chok effekt. Det samme gjorde sig gældende i The Ring og The Grudge, hvor filmskaberne opnåede den ønskede chok effekt. Desværre er denne effekt ikke fuldt udnyttet her, og filmen indeholder derfor kun få uhyggelige sekvenser.
ANNONCE
SF Film - The Woman in Black - Old school spøgelseshistorie SF Film
I 1989-udgaven er man langt hen ad vejen også i tvivl om, hvem den mystiske kvinde, klædt i sort er. Det er ikke udpenslet, at hun er et spøgelse, som det er fra starten i 2012-udgaven, og det giver et ekstra lag af suspense og drama i den gamle version, da filmen dermed ikke blot lægger ud med at være en klassisk spøgelseshistorie. Det kan godt være, at det var det bedste de kunne præstere dengang, men så er der en lektie at lære ved det, nemlig den gyldne regel om at "less is more". Jo mindre man ser, desto mere begynder ens egen fantasi at løbe løbsk og jo mere uhyggeligt bliver det. Dog skal det siges at handlingen er strammet op hist og her og slutningen ændret, så denne er langt mere effektiv end den originale slutning. Derfor er dette remake da ikke helt spildt og kan anbefaldes, hvis du er en mindre hærdet gyser fan.
ANNONCE
SF FIlm - The Woman in Black - Old school spøgelseshistorie SF FIlm
Selvom jeg kun har set et par af Harry Potter-filmene, var det svært at distrahere fra det faktum, at Daniel Radcliff er og bliver Harry Potter. Jeg følte også, at han virker for ung til rollen, som han absolut intet hjerte eller sjæl tilfører. Faktisk virker han mere død end det spøgelse han hjemsøges af og det er ikke ligefrem et lovende tegn for den unge herres fremtidige filmkarriere. En mere karismatisk skuespiller ville have gavnet filmen gevaldigt.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce