Connery

The Avengers - Bedste superhelte film ever?

Den ultimative fanboy film for superhelte nørder

2 ud af 6 stjerner
The Avengers er den længe ventede, ultimative superhelte film, hvor næsten alle af serieforlaget Marvel’s superhelte er samlet, til et brag af en slåskamp mod den onde Gud Loke, der truer med at øh… Ja, hvad truer de egentligt med?

Her støder vi på filmens første problem. I forbindelse med at Iron Man (Robert Downey Jr.) fandt Captain America (Chris Evans) i en blok is under vandet, fandt han også en radioaktiv kosmisk kube kaldet for en Tesserakt, der indeholder uanede mængder energi.

S.H.I.E.L.D. ved ikke helt, hvad kuben er i stand til blot, at den har forbindelse til en anden verden og fungerer som en slags portal. Pludseligt en dag begynder kuben, at opføre sig mærkeligt og professor Selvig (Stellan Skarsgård) kontakter chefen for S.H.I.E.L.D. Nick Fury (Samuel L. Jackson), men inden Nick og hans stab af videnskabsfolk og agenter kan nå at reagere, har Thor’s (Chris Hemsworth) onde bror, den udstødte gud Loke (Tom Hiddleston) manifesteret sig i vores verden og stjæler Tesserakten for næsen af S.H.I.E.L.D. Han har nemlig i sinde at (gab) tilintetgøre jordens befolkning. Nick Fury må derfor samle alle sine superhelte venner til, at skaffe Tesserakten tilbage og redde jorden fra endnu en total ødelæggelse.
ANNONCE
Walt Disney Pictures/Sony Pictures - The Avengers - Bedste superhelte film ever? Walt Disney Pictures/Sony Pictures
Nu har jeg aldrig været den store tegneserie læser, det indrømmer jeg gerne. Som barn var min yndlings superhelt Superman og senere, hovedsageligt pga. Christopher Nolan’s Dark Knight trilogi, har Batman overtaget førertrøjen. Jeg havde derfor absolut ingen forventninger til denne film, men alligevel røvkedede jeg mig, i samtlige af filmens 2 timer og 22 min.

Som jeg sad der og kiggede skiftevis på lærredet og på uret, tænkte jeg; ”Er det virkelig det bedste de kan finde på?”
Jeg begriber simpelthen ikke at man, med så mange superhelte samlet på ét sted og uanede muligheder for, at lave en spændende historie, har valgt at falde tilbage på alle klichéerne.

Selvfølgelig skal de komme op at skændes når de første gang møder hinanden og selvfølgelig skal klimakset foregå i en eller anden storby, der ender med at blive smadret fuldstændigt. Man skulle tro at manuskriptet var skrevet af en 15 årig fanboy, så ringe er det.  Historien er uinspireret og klichefyldt og filmen er larmende, men også larmende tom i indhold. George Lucas kunne have skrevet bedre replikker end de krumme tær agtige monologer og dialoger de stakkels skuespillere udsættes for her.

Det er da heller ikke nogen overraskelse, at filmen langt hen ad vejen bæres af Robert Downey Jr’s. fremragende skuespil. Han får heldigvis kyndig hjælp af Mark Ruffalo, der overtager Bruce Banner/Hulk rollen efter, at Edward Norton enten blev fyret eller valgte at forlade projektet afhængigt af, hvem der fortæller historien. (Måske læste han manuskriptet og tænkte; Det her pis gider jeg fandeme ikke bruge min tid på!) Ironisk nok er Bruce Banner/Hulk faktisk den eneste interessante karakter i hele filmen.
ANNONCE
Walt Disney Pictures/Sony Pictures - The Avengers - Bedste superhelte film ever? Walt Disney Pictures/Sony Pictures

Alt omtale skal som bekendt være øh… God omtale.

Jeg sad og læste om filmen på imdb.com og begyndte at undre mig over, hvor mange positive anmeldelser, den havde fået af brugerne. Jeg kunne ikke finde én eneste negativ anmeldelse. Brugerne var helt oppe at kører over filmen, før den overhovedet havde fået premiere. Ratingen lå allerede på uhørte 9 ud af 10 stjerner på hjemmesiden.

Min mistanke blev kun større, da jeg kiggede på statistikken over, hvem der havde ratet filmen så højt. Piger under 18 og kvinder over 45 år. Det er ikke ligefrem den målgruppe jeg havde forestillet mig, ville synes godt om filmen og statistisk set er det besynderligt nok også disse to grupper, der sjældnest rater film på imdb. Så hvorfor er de lige gået amok over denne film? Kan det være fordi, at der sidder flest kvinder rundt omkring på kontorerne hos Disney, Sony og Marvel? Mon nogen har kigget The Hunger Games’ marketings strategi over skulderen og tænkt ”Nååå. Man skal bare hype sit produkt helt vildt på forhånd, så folk tror, at det er et mesterværk og dermed bliver nødt til at se den med deres egne øjne og selvfølgelig i fuldkommen overflødigt konverteret 3D!”
ANNONCE
Walt Disney Pictures/Sony Pictures - The Avengers - Bedste superhelte film ever? Walt Disney Pictures/Sony Pictures
Til pressevisningen forleden overhørte jeg en anmelder sige til en anden, at hun havde haft en drøm om, at hun kun havde givet filmen 1 stjerne, mens alle andre havde givet den 5 og 6 stjerner. I drømmen havde hun konstateret, at hun ikke kunne fortsætte med at være anmelder, da hun jo tydeligvis havde taget så grueligt fejl af filmen.

Jeg ved ikke hvad andre anmeldere synes om filmen, men jeg er i hvert fald ikke bange for muligvis, at skille mig ud fra mængden og give denne latterlige undskyldning af en actionfilm 2 stjerner.

Og så lige et lille tip til sidst, hvis du alligevel har tænkt dig at se filmen. Det betaler sig, at have set de andre film om superheltene, hvis man ikke vil sidde og gætte sig frem til, hvad der er sket i de foregående film, for man får ingen forhistorie her, hvilket måske i virkeligheden er filmens eneste ”modige” og lettere arrogante træk.
ANNONCE
Walt Disney Pictures/Sony Pictures - The Avengers - Bedste superhelte film ever? Walt Disney Pictures/Sony Pictures
Drengerøvs faktor: 70%
 
Teknisk information:
Original titel: The Avengers
USA, 2012
Instruktør: Joss Whedon
Medv.: Robert Downey Jr., Mark Ruffalo, Chris Evans, Scarlett Johansson, Chris Hemsworth, Jeremy Renner, Tom Hiddleston, Samuel L. Jackson, Gwyneth Paltrow, Stellan Skarsgård, Clark Gregg og Paul Bettany
Genre: Action/Eventyr/Sci-Fi
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 142 min
Premiere dato: 26. april 2012
Distributør: Walt Disney Pictures/Sony Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce