Connery

Tag Heuer afslører verdens dyreste smartwatch

589 diamanter skal jo koste en del...

Hvis du synes at Apple Watch i guld-trim, med en udsalgspris på 17.000 dollars, er et dyrt smartwatch, så forbered dig på at blive blæst bagover.

TAG Heuer har stille og roligt arbejdet sig ind på smartwatch-markedet, og nu er de gået all-in på bling-bling. En specialudgave af TAG Heuer Connected Modular 45, der er udført i 18 karat hvidguld, er blevet udstyret med hele 589 diamanter. Det er 23.35 karat diamanter... En god ting, hvis man er ekstremt velhavende og pyntesyg.

Uret koster 197.000 dollars, svarende til 1.2 millioner kroner. Cirka 1.197.000 kroner mere, end nogen nogensinde burde betale for et smartwatch. Ikke desto mindre snupper det titlen som verdens dyreste producerede smartwatch. For 1.600 dollars kan man dog anskaffe sig den diamantløse Connected Modular 45, i stedet - hvis man alligevel ikke er så pjattet med sten. Uret kører på Android Wear 2.0...

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce