Connery

Sting - The Journey & The Labyrinth: The Music of John Dowland

Klassisk udspil fra Sting og Edin Karamazov.

2 ud af 6 stjerner
Sting - The Journey & The Labyrinth: The Music of John Dowland
Klassisk musik er nok ikke lige det man forventer når man køber et album med Sting. selvom manden før har flirtet med jazzen og er kendt for at kunne lide udfordringer ikke mindst musikalsk, så ligger de gamle Police dage godt nok meget langt fra The Journey & The Labyrinth. Albummet er lavet sammen med Edin Karamazov, som er noget så utraditionelt som en bosnisk lute-spiller. for dem som ikke skulle vide hvad en lute er, kan jeg fortælle at det er et strengeinstrument. Det minder lidt om en guitar i faconen, og du vil givetvis have set en i en film om middelalderen. Her ville du nemlig ha fundet trubaduren siddende og spillende på sin lut mens han sang om kærlighed og krig.

Komponisten bag ved The Journey & The Labyrinth skal da også findes netop i den tidsalder. John Dowland levede fra 1563 til 1626. I flere år var han endda tilknyttet det danske hof, under Christian Den Fjerde, indtil han returnerede til England igen.

Sting og Karamazov er nu ikke de eneste som har taget udgangspunkt i eller hentet inspiration fra Dowland. Af nutidige kunstnere kan blandt andet nævnes, Elvis Costello og John Surman. Filmen Følelser og Fornuft fra 1999, med Kate Winslet i hovedrollen, havde såmænd også Dowlands musik som baggrund.
ANNONCE
Sting - The Journey & The Labyrinth: The Music of John Dowland
Hvis man forventer den traditionelle Sting på dette album så vil man nok blive skuffet, men jeg synes faktisk det er rart at se en anden side af ham, og kan man lide den barokke klassiske musik, så er det her album en dejlig tilføjelse til samlingen. Sting kalder selv Dowland for Englands første popsanger, og det ligger formodentligt slet ikke så fjernt fra sandheden. Samtidig er den måde hvorpå Sting på sin helt egen facon forener den datidige og nutidige pop, intet mindre end exceptionel.

Jeg vil helt klart mene at man burde starte med at se og høre den medfølgende dvd som giver en smuk og følsom forklaring og indgang til musikken, så man derefter meget bedre er i stand til at forstå, nyde og lytte til selve cd'en.
ANNONCE
Del

Seneste nyt