Connery

Springtur i Toscana [Anmeldelse]

Mesterlig italiensk film af Paolo Virzì

6 ud af 6 stjerner
Springtur i Toscana - Trailer
Scanbox - Springtur i Toscana [Anmeldelse] Scanbox

Ud at køre med de skøre

Beatrice Morandini Valdirana (Valeria Bruni Tedeschi) og Donatella Morelli (Micaela Ramazzotti) er begge patienter på et psykiatrisk anlæg i Toscana. Morandini lider af vrangforestillinger og har voldelige tendenser og Donatella er netop ankommet til anlægget, efter at hun forsøgte at begå selvmord ved at springe ud fra en bro med sin spæde søn i armene. Da patienterne en dag skal på udflugt, ser de to kvinder sit snit til at stikke af og tage på et lille eventyr i Toscana.

ANNONCE
Scanbox - Springtur i Toscana [Anmeldelse] Scanbox

It’s a Mad Mad Mad Mad World

Undervejs udvikler deres forhold sig til et varmt venskab i takt med at de to kvinder kommer ind på livet af hinanden og lærer om hinandens sorg, glæder og forhistorie. Og de finder også ud af at være tosset, kan have sine fordele i denne verden.

ANNONCE
Scanbox - Springtur i Toscana [Anmeldelse] Scanbox

We all go a little mad sometimes, haven’t you?

En bekendt, der har tilbragt nogen tid på en psykiatrisk afdeling, fortalte mig en gang, at der er noget befriende ved at være stemplet som ”tosset”, for pludselig er der ingen hæmninger og alt tilladt. Det er netop denne galskab, der portrætteres og ikke mindst hyldes i Paolo Virzìs mesterlige og livsbekræftende film.

ANNONCE
Scanbox - Springtur i Toscana [Anmeldelse] Scanbox

To tossede tøser på tur

Valeria Bruni Tedeschi og Micaela Ramazzotti er begge fremragende som de to tossede kvinder. Deres præstationer er rørende og menneskelige, så man kan sætte sig i deres sted og føle sympati for dem. Veteran instruktøren Paolo Virzì fortæller historien med økonomi, overskud og med en form for rå sentimentalitet. Dermed er Springtur i Toscana en af Italiens bedste film i nyere tid og bestemt hele springturen og den efterfølgende elektrochokbehandling værd. Jeg er ihvertfald helt tosset med den!

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 40%

Teknisk information:

Original titel: La pazza gioia

Engelsk titel: Like Crazy

Dansk titel: Springtur i Toscana

Land: Italien/Frankrig, 2016

Instruktør: Paolo Virzì

Medv.: Valeria Bruni Tedeschi, Micaela Ramazzotti, Valentina Carnelutti

Genre: Komedie/Drama

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 118 min

Dansk bio premiere: 17. maj 2017

Distributør: Scanbox

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce