Skoletiden
Mine minder fra en tid, hvor læring ikke var i højsædet, selvom det burde være det!
Jeg vil starte med den ting, der har skabt flest af begge ting. Nemlig svømmeren. Svømmeren er satme et lækkert sted. Pigerne havde ikke engang udviklet bryster første gang jeg kvajede mig i svømmeren. Alligevel var mit urinstinkt rigeligt til at kigge det rigtige sted på badedragten, når vi legede. Men jeg husker især en fødselsdagsfest, hvor de indledende øvelser inden bolle og lagkage helvedet bestod i en tur i svømmeren.
Jeg tror, jeg var syv år gammel. Jeg var klar til verden i svømmeren. Et lille minus var dog, at jeg ikke kunne svømme, men jeg var en ørn til at lade som om. Vi skulle klæde om, havde fået udleveret skabe og studeret manden med de fem røde cirkler meget nøje. Vi var helt klar til det ventende klor-eldorado.
For resten hvad fanden er der blevet af de gule svampe med indbygget sæbe? Sådan nogle kunne vi godt bruge i hverdagen, så meget nemmere. Jeg har altid været lidt sløj til det der lynomklædning, jeg er omhyggelig med min hygiejne, måske en fejl, men det har gavnet mig meget i livet senere. Så jeg kom senest ud af badet og trissede fornøjet forbi de matterede ruder og ind svømmeren. Jeg nåede måske de obligatoriske tre meter i let løb og blev stoppet af en livredder. Jeg tænkte: "Åh hvor pinligt, jeg ved sgu da godt at man ikke må løbe, nu glor alle på mig" (og der var virkelig mange der kiggede). Livredderen kiggede meget alvorligt ned af mig og sagde: "Er der ikke noget, du har glemt? Jeg fulgte hans blik ned af mig selv og så mig selv stå midt i bademekka uden badebukser. En sejr for mandigheden!
En anden ting, der virkelig også står som et skræmmende og utrolig sløjt minde, er morgensang. Hvem fanden har besluttet, at jeg skal synge om morgenen. Jeg synger i forvejen ad helvedes til, men om morgenen synger jeg så dårligt, at selv Helvede bad mig holde kæft. Men nej, som vi alle ved, så er lærere lavet af et meget specielt materiale. De er tydeligvis lavet af et stof, der ikke behøver søvn, men til gengæld er overraskende søvndyssende at være i lokale med. En ting var dog sikkert, synges skulle der og det i en sådan grad at Helmuth Lotti ikke har givet nok lortekoncerter til at overvinde, hvor mange gange vi har ladet vores sørgelige røst skjalde. Lad nu være med det morgensang, det er noget højskole pis af rang, og der er ingen, der drager nytte af det!
Jeg tror, jeg var syv år gammel. Jeg var klar til verden i svømmeren. Et lille minus var dog, at jeg ikke kunne svømme, men jeg var en ørn til at lade som om. Vi skulle klæde om, havde fået udleveret skabe og studeret manden med de fem røde cirkler meget nøje. Vi var helt klar til det ventende klor-eldorado.
For resten hvad fanden er der blevet af de gule svampe med indbygget sæbe? Sådan nogle kunne vi godt bruge i hverdagen, så meget nemmere. Jeg har altid været lidt sløj til det der lynomklædning, jeg er omhyggelig med min hygiejne, måske en fejl, men det har gavnet mig meget i livet senere. Så jeg kom senest ud af badet og trissede fornøjet forbi de matterede ruder og ind svømmeren. Jeg nåede måske de obligatoriske tre meter i let løb og blev stoppet af en livredder. Jeg tænkte: "Åh hvor pinligt, jeg ved sgu da godt at man ikke må løbe, nu glor alle på mig" (og der var virkelig mange der kiggede). Livredderen kiggede meget alvorligt ned af mig og sagde: "Er der ikke noget, du har glemt? Jeg fulgte hans blik ned af mig selv og så mig selv stå midt i bademekka uden badebukser. En sejr for mandigheden!
En anden ting, der virkelig også står som et skræmmende og utrolig sløjt minde, er morgensang. Hvem fanden har besluttet, at jeg skal synge om morgenen. Jeg synger i forvejen ad helvedes til, men om morgenen synger jeg så dårligt, at selv Helvede bad mig holde kæft. Men nej, som vi alle ved, så er lærere lavet af et meget specielt materiale. De er tydeligvis lavet af et stof, der ikke behøver søvn, men til gengæld er overraskende søvndyssende at være i lokale med. En ting var dog sikkert, synges skulle der og det i en sådan grad at Helmuth Lotti ikke har givet nok lortekoncerter til at overvinde, hvor mange gange vi har ladet vores sørgelige røst skjalde. Lad nu være med det morgensang, det er noget højskole pis af rang, og der er ingen, der drager nytte af det!
En ting jeg til gengæld husker tilbage på med forunderlig og uforståelig glæde er sidste skoledag. Denne karamel og barberskumsfest hvor man som vandkæmmet tredjeklasses elev en gang om året kunne opleve den sjældne kombinationsglæde af buksevand og karameller i barberskum. Nærmest en ydmygelse/nydelses smoothie af momentære op- og nedture. Jeg kan ikke helt sætte finger på fascinationen, men den var der.
Måske var det det faktum, at der var undervisningsfri. Måske var det en barnlig fascination af billig tysk slik, jeg ved det ikke. Men faktum er, at jeg altid glædede mig til denne dag og altid stolt slæbte karameller hjem, som var de Champions League trofæer. Så hul i om man havde smadret et sæt tøj, fået lungebetændelse og hostede barberskum de næste fjorten dage, der var karameller i posen! Det var i øvrigt også min første oplevelse som prostitueret, fantastisk start på livet som luder.
Minder er der masser af. Det her var et sammensurium af dem, der står stærkest i min hukommelse. Der er flere af dem. (hvad med den fantastiske opfindelse, kontaktbogen? red.)
Måske var det det faktum, at der var undervisningsfri. Måske var det en barnlig fascination af billig tysk slik, jeg ved det ikke. Men faktum er, at jeg altid glædede mig til denne dag og altid stolt slæbte karameller hjem, som var de Champions League trofæer. Så hul i om man havde smadret et sæt tøj, fået lungebetændelse og hostede barberskum de næste fjorten dage, der var karameller i posen! Det var i øvrigt også min første oplevelse som prostitueret, fantastisk start på livet som luder.
Minder er der masser af. Det her var et sammensurium af dem, der står stærkest i min hukommelse. Der er flere af dem. (hvad med den fantastiske opfindelse, kontaktbogen? red.)
