Scatterbrain - Keep Dancing
Mørk monotoni. Paranoide lydlandskaber med ét ben solidt plantet i apokalypsen. Det er dansk. Det er Scatterbrain.
Det var dengang, musikken tegnede portrætter af samfundet. Det var dengang, mennesket opdagede, præcis hvor fanget det er i en strømhvirvel af fremmedgørelse, mens samfundet bevæger sig stadig længere fra menneskelig kontrol. Hvad gør man derfra? Man griber sin grundlæggende følelse af tab, og slynger den ud i ord eller sang som ét eneste fast holdepunkt i stormen.
Her finder vi Scatterbrain. Året var 1981. Kliché havde året forinden revitaliseret dansk rock med et længe tiltrængt strejf af punkenergi; iøvrigt samme år som legendariske Ian Curtis fra Joy Division begik selvmord og derved forsejlede en arv, der på samme tid er en af musikhistoriens mindste og en af musikhistoriens væsentligste. Fra de åbnende rytmer og de jagende synthesizers på Keep Dancing står det klart, at vi er på vej ind i en verden af fortvivlelse, hvor ethvert tvivlende håb mødes med et selvsikkert modsvar. Hvor Joy Division musikalsk set stod med det ene ben i graven, står Scatterbrain med det ene ben plantet i en post-apokalyptisk mareridtsverden.
Forskellen flimrer, og der er klare overlap, men hvor Joy Division trådte helt ind i menneskets dybeste afkroge, fortæller Scatterbrain i højere grad om omverdenens uundgåelige forfald, og de menneskelige reaktioner det afføder. Efterhånden som albummet skrider frem, skrider Scatterbrain fra det fremmedgjorte samfund, over i et samfund der er frosset så meget til is, at det ødelægger sig selv i nukleare reaktioner. Hvor vi på Abnormal møder samfundets ekstrem i form af et menneske, der endegyldigt er fanget i sig selv, kigger det selv samme menneske på Neutra ud over en nær fremtid: "She's by my side again / My enemy, a stranger, lover / Desolation created by / Subconsciousness // All has turned to stone / Blown by silent winds / Of Radiation / Under quiet clouds / Lies Europe after the rain". Med klare linjer tilbage til b-siden på Bowies Heroes efterfølges Neutra af et foruroligende dysters og paranoiafremkaldende instrumentalnummer med den sarkastiske titel Keep Dancing, og med dette nummer leverer albummet en af musikhistoriens mest foruroligende afslutninger; jeg håber aldrig, jeg møder det menneske, der ikke enten får kuldegysninger eller tårer i øjnene, ved lyden af smertefyldte primalskrig der langsomt falmer med udtrukken pinsel.
Scatterbrain skabte for over 25 år siden et album, der den dag i dag trænger ind i din sjæl. På trods af en populærkultur der faldbyder klare og urokkelige overflader, vil Keep Dancing minde dig om den del af din psyke, der flimrer på et skrøbeligt vandspejl. Jeg kan kun give Scatterbrain 6 stjerner og forundres over udødelig musik.
Her finder vi Scatterbrain. Året var 1981. Kliché havde året forinden revitaliseret dansk rock med et længe tiltrængt strejf af punkenergi; iøvrigt samme år som legendariske Ian Curtis fra Joy Division begik selvmord og derved forsejlede en arv, der på samme tid er en af musikhistoriens mindste og en af musikhistoriens væsentligste. Fra de åbnende rytmer og de jagende synthesizers på Keep Dancing står det klart, at vi er på vej ind i en verden af fortvivlelse, hvor ethvert tvivlende håb mødes med et selvsikkert modsvar. Hvor Joy Division musikalsk set stod med det ene ben i graven, står Scatterbrain med det ene ben plantet i en post-apokalyptisk mareridtsverden.
Forskellen flimrer, og der er klare overlap, men hvor Joy Division trådte helt ind i menneskets dybeste afkroge, fortæller Scatterbrain i højere grad om omverdenens uundgåelige forfald, og de menneskelige reaktioner det afføder. Efterhånden som albummet skrider frem, skrider Scatterbrain fra det fremmedgjorte samfund, over i et samfund der er frosset så meget til is, at det ødelægger sig selv i nukleare reaktioner. Hvor vi på Abnormal møder samfundets ekstrem i form af et menneske, der endegyldigt er fanget i sig selv, kigger det selv samme menneske på Neutra ud over en nær fremtid: "She's by my side again / My enemy, a stranger, lover / Desolation created by / Subconsciousness // All has turned to stone / Blown by silent winds / Of Radiation / Under quiet clouds / Lies Europe after the rain". Med klare linjer tilbage til b-siden på Bowies Heroes efterfølges Neutra af et foruroligende dysters og paranoiafremkaldende instrumentalnummer med den sarkastiske titel Keep Dancing, og med dette nummer leverer albummet en af musikhistoriens mest foruroligende afslutninger; jeg håber aldrig, jeg møder det menneske, der ikke enten får kuldegysninger eller tårer i øjnene, ved lyden af smertefyldte primalskrig der langsomt falmer med udtrukken pinsel.
Scatterbrain skabte for over 25 år siden et album, der den dag i dag trænger ind i din sjæl. På trods af en populærkultur der faldbyder klare og urokkelige overflader, vil Keep Dancing minde dig om den del af din psyke, der flimrer på et skrøbeligt vandspejl. Jeg kan kun give Scatterbrain 6 stjerner og forundres over udødelig musik.
