"Hvordan kommer det her så til udtryk o' vise Zaynab?" spørger du så. Jo, nu skal du bare høre her: "det kommer til udtryk i hvad mænd ser deres dame som."

Jeg husker engang, at en fra min klasse fortalte mig, at han altid blev glad når hans kæreste gik udfordrende klædt. Så kunne han se, at folk kiggede efter hende. "Jamen søde Jonas, hvorfor er det en god ting?": spurgte jeg. Han forklarede at han opfattede sin kæreste som et trofæ. Hun var fantastisk og vanvittigt lækker, og når andre kiggede på hende, var det et kompliment til ham. Det var som om, de indirekte sagde "hey dude, godt gået! Du fik hende den lækre". Efter at have haft forhørt mig hos diverse af mine venner, kan jeg konkludere, at det virkelig er den generelle holdning blandt de fleste af mine danske venner.

Når jeg spørger mine mellemøstlige venner, så er svaret som regel ret anderledes.

Jeg fortalte  om Jonas til en af mine andre venner.  Han er araber. Han grinede og spurgte om Jonas virkelig mente det? I såfald var det ikke noget nær rigtig kærlighed. Rigtig kærlighed handlede nemlig om noget helt andet.
Rigtig kærlighed handlede, for ham, om at der findes en person, som man skal elske og sørge for er glad. Men først og fremmest, skal man sørge for at beskytte personen mod alt ondt - inklusiv generende blikke fra liderlige typer. Det betyder naturligvis, at når en mand virkelig, VIRKELIG holder af sin lady og har den mindste smule selvrespekt, ville man ikke behandle hende som et trofæ, som man skulle vise frem og prale med. Man ville derimod behandle hende som en diamant, man gemmer i en sikker bankbox. Hun er ikke svag, men skrøbelig. Hun er ikke mindre værd end manden. Tværtimod er hun så uendelig værdifuld, unik, smuk og uskyldig, at hun har brug for beskyttelse af en stor og stærk mandlig mand.

...det sagde han, og for den sags skyld resten af de mellemøstlige venner, jeg har snakket med om det emne. I hvert fald til mig! Jeg må indrømme at begge dele forarger mig. Derfor har jeg udarbejdet et brev, der helt direkte fortæller jer mænd, hvad I skal gøre med os kvinder:

Kære mænd.
På vegne af mit køn; Vi er trofæer med diamanter på: pas for alt i verden på os! Men for pokker da! Vi fortjener at blive vist frem!

Venligst,
Hunkøn.