Connery

Rock Star

INXS indleder jagten på en ny forsanger.

Rock Star
Bandet INXS mistede i 1997 deres forsanger Michael Hutchence, og nu indleder de jagten på en, der kan tage hans plads. Dette gøres i reality-programmet Rock Star.

Rockbandet INXS er gået sammen med reality-programmernes 'opfinder' Mark Burnett, som er manden bag blandt andet Robinson-ekspeditionen. Sammen planlægger de at finde bandets nye frontfigur, og dette gøres ved ikke mindre end 20 auditions i storbyer verden over. Det hele slutter selvfølgelig med en kæmpe finale i Hollywood, hvor den endelige vinder kåres. Showet kører i 13 uger i TV, og mon ikke vi også får det at se i Danmark?

De holder stadig kortene tæt på kroppen, og det australske band kan kun afsløre, at en af runderne bliver afholdt i Sydney, hvilket selvfølgelig er lidt oplagt.

Bandet glæder sig meget til at komme i gang med programmet og håber på at finde en fantastisk frontfigur for bandet. Det eneste, der kræves for at deltage, er, at man er over 21 år, kan synge min. 3 sange, og at man kan rejse til Hollywood til den store finale. Der er ikke kun åbent for mandlige sanger, kvinder kan også prøve deres sangtalent af som frontfigur i et rockband.

Tjek INXS hjemmeside ud på: INXS.com
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce