Rejsefokus: Følg i fodsporene på ældgammelt nomadefolk i Atlasbjergene
Marokko er mere end Marrakesh.
Hovedstæderne i Mellemøsten er populære rejsedestinationer blandt danskerne. Men har man mod på at bevæge sig uden for de store byer, gemmer der sig enestående og autentiske oplevelser. Det er en ny ekspedition i Atlasbjergene et bevis på, for Marokko er mere end Marrakesh.
Hvert år vandrer tusindvis af berbere op gennem Atlasbjergenes tørre landskaber for at undslippe den glødende, marokkanske varme. Berberne er Marokkos oprindelige folk, og de har bevaret deres egen unikke livstil og leveform i de isolerede bjerge. Nu har rejsende så fået en helt særlig mulighed for at komme tæt på det marokkanske folkefærd – og ikke mindst leve ligesom dem.
På en ny rejse fra det internationale rejseselskab Intrepid Travel kan man følge de mere end 4000 år gamle ruter, som berberne har betrådt gennem generationer. I en uge lærer man en berberfamilie at kende og tager del i deres nomadeliv, hvor der hver dag bliver slået lejr et nyt sted.
Der skal malkes geder, bages brød og forberedes autentisk marokkansk mad – og som rejsende, er man med til det hele. Turen går gennem små landsbyer, smalle stier og endeløse bjergtoppe blandt muldyr og gæstfrie berbere.
Mellemøsten er populær
Europa og Asien har længe været danskernes foretrukne rejsemål, men i 2017 fik danskerne øjnene op for Mellemøsten. Ifølge en opgørelse fra rejsesøgemaskinen Momondo er flere af Mellemøstens storbyer strøget ind på listen over danskernes mest besøgte destinationer. Marrakesh i Marokko oplevede sidste år en stigning i rejser på 41 procent, og det har åbnet op for et uforløst potentiale i det nordafrikanske land.
For godt nok har storbyerne opnået stor popularitet, men ifølge det internationale rejseselskab Intrepid Travel vil flere danskere få øjnene op for endnu mere af Mellemøsten.
”Vi oplever, at danskernes rejsevaner ændrer sig hastigt i disse år. Mange har fået øjnene op for Mellemøsten og de arabiske lande, ligesom flere gerne vil rejse på nye måder og er nysgerrige på nye kulturer og anderledes leveformer. Vi forventer, at interessen for Danmarks nye rejsedarling vil vokse de kommende år,” udtaler Guy Fowles, der er generel manager i Europa for Intrepid Travel.
Læs mere om ekspeditionen gennem Marokkos Atlasbjerge her.