Connery

Pudehøjttalere

Finurlig idé, sådan nogle pudehøjttalere.

4 ud af 6 stjerner
Jeg tænker tilbage på de gange jeg har ligget ukomfortabelt under dynen med høretelefoner i ørerne og ønsket det var lidt nemmere, at høre lidt puttemusik. Disse pudehøjttalere kommer som sendt fra himlen!
Du placerer enkelt de her to kammerater under din egen pude - Pudehøjttalere Du placerer enkelt de her to kammerater under din egen pude
Allerede før jeg får pakket dem ud, er mine forventninger høje. Derfor bliver jeg også en smule skuffet da jeg så står med dem i hænderne. Højttalerne er nemlig lavet i bedste TIGER-stil og føles som en billig gang plastik. Jeg får lidt ondt i øjnene, mens jeg stille skænker en tanke til små kinabørn og sådan noget.

Nå ja, siger den ignorante stemme i mit hoved så, man kan jo ikke dømme bogen på omslaget. Højttalerne er også så billige, at det næsten ville være uretfærdigt, at slå for hårdt ned på design og materiale. Så er det tid til test!

Jeg bestemmer mig for at tage en morfar og høre mine nye pudekammerater i aktion. Jeg beordrer derfor en italiensk klavergut til at spille mig et godnatnummer på IPod’en, hvorefter jeg ligger mig.

Det første jeg lægger mærke til, er at man overhovedet ikke kan mærke højttalerne under puden. Det må være første plus ved produktet. Kammeraterne klarer det stille klaverstykke rigtig godt og generer ikke kæresten, der ligger ved siden af.

Så bliver jeg nysgerrig – hvor højt kan de mon spille? Okay nu generer de kæresten. De spiller okay højt, altså af et par plastikdimser at være.

Jeg er så småt ved at komme mig over den TIGER-feel jeg havde da jeg først så dem. Det vil sige, lige indtil jeg fjerner puden. Med volumen højt oppe skratter de forfærdeligt, og de får næsten kradset mine kræsne ører til blods. I en næsten-ninja bevægelse får jeg puden over dem igen. Og så snart pudekammeraterne er dækket til, hører man slet ikke at de skratter.

Pudekammeraterne lever kun lige præcis op til de håndører, som de koster. Desværre ikke mere end det. Hvis du jagter en fantastisk lydoplevelse, så hold dig fra at købe dem. Hvis du derimod er en af dem, der ligger og fedter rundt med et par høretelefoner hver nat, så er sådan et par højttalere en rigtig fin og behagelig løsning.
ANNONCE
Rating
Det var bad:

Højttalerne skratter når puden er væk, kvaliteten er skrøbelig og af plastik

Det var badass: Billige, diskrete, kan ikke mærkes gennem puden

Materiale/Design: 2/6

Lyd: 4/6

Komfort: 5/6



Overall rating:
4/6
Læserservice
Pudehøjtalerne kan købes hos Coolstuff.dk til 69,- kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt