Prime Showcase 2005
Onsdag d. 26. oktober afholdtes Prime Showcase 2005 på Train i Århus. Her er hvad der skete - tror jeg nok!
Jeg havde i det forgangende år hørt utallige sjove og fængende historier om Prime Showcase 2004, der blev afholdt i Viborg. Der skulle efter sigende have været tale om en fest, der skulle blive svær at overgå. Det skulle da komme an på en prøve.
Endelig oprandt dagen, så bevæbnet med min lillesøster og hendes kæreste, tøffede vi afsted fra Tønder med retning mod Train i Århus i en Honda Civic med et ret tvivlsomt kilometerantal. Søsters kæreste er en relativt bilglad person, som gladeligt sad og snakkede om både den ene og den anden ting ved bilen. Min viden om biler begrænser sig til, at jeg kan se om bilen er ren eller ej - og bilen var meget ren! Umiddelbart - et røverkøb.
Afsted over stok og sten til Århus, kun med en lille sviptur omkring Haderslev, hvor befippelsen over, at der egentlig ikke var noget at blive befippet over, resulterede i en lille omvej på ca 15 min. Og så var der jo lige McD ved motorvejen i Vejle.
Der blev spenderet penge på to McBacons, men skuffelsen over, at der ikke var noget TDC-musik, var alt for stor. Større end glæden ved, at der igen er kommet McBacon på menuen. Jeg havde virkelig set frem til, at fordoble antallet af lovlige mp3'er i min besiddelse.
Vi fandt Train, hvor der allerede kl. 20.00 var samlet en menneskemængde, der ville gøre Tue West misundelig. Det mest glædelige ved den kø var, at kønsfordelingen absolut favoriserede det maskuline køn. Der var dælme mange skøger!
Jeg træder ind af døren, og efter at have fået det satans stempel, der ikke er til at vaske af med almindelig vand og sæbe, var det første syn der mødte mig, en skøn skøn ung dame, der i meget kropsnært tøj fik øjenkontakt med mig og gik målrettet hen mod mig. Ja tak - sikke en start på aftenen. Den høje herre må have hørt mine bønner. Det viste sig blot, at hun bød folk velkomne og gav dem en velkomstdrink, hvorefter hun frådende kastede sig over næste levende billede. Snydt!
Inde på Train var festen allerede godt igang. Der var kø i barerne, hvilket undrede mig ret kraftigt, når nu Bacardi havde opsat ret store borde, hvorpå der stod utallige færdigblandede velkomstdrinks, som egentlig smagte ret godt, når man kom igang med nr. syv og otte. Jeg må sige, at jeg forstod at byde mig selv velkommen.
To dj-pulte, en lille scene til en percussionist, tre plateauer til dansere og en scene der senere skulle betrædes af LOC (surprise), Jokeren, Anna David, Alex, Mortito og nogle af Danmarks bedste DJ's var hvad Train rent optisk havde at byde på. Nå ja - der var jo også storskærme placeret i hobetal, så alle kunne se hvad dj'en og danserne lavede, når de var på. Ingen skulle snydes.
Og snydt var der ingen der blev. DJ Fætter, DJ Kato, DJ Zoo, DJ 4Gaard leverede sammen med aftenens øvrige dj's et brag af et show med deres små 10-15 minutters sætlister. Specielt DJ Kato fik løftet stemningen en del, da han på et tidspunkt i sit sæt fik selskab af selveste LOC, der kom på scenen og rappede. DJ Kato sprang med på vognen og en ny duo så dagens lys.
Af alle de prominente personager der deltog, var det Alex, iført en alternativ afro, der fik det største bifald. De stakkels pigebørn er jo helt skudt i den spinkle trold med det store hår.
Aftenens største navn var uden tvivl Jokeren, der kom på scenen og smed to numre (Godt Taget og Mænds Ruin) fra sit nye album i vanlig kølig stil. Eneste minus ved Jokerens sæt var, at han kun kom med to numre, jeg kunne sagtens have brugt en hel håndfuld numre fra denne lyrikkens mester.
Prime Agency er et bureau, der har specialiceret sig i, at bringe det bedste og det fedeste til de danske klubber. Med det in mente, er det mig en gåde, at de har taget Inez under deres vinger. Inez er en ung dame, der sammen med et par mandlige dansere i sparsomme inkakostumer danser rundt på scenen og skriger et eller andet ind i en mikrofon. Min lillesøster kom med en meget rammende beskrivelse af det der skete på scenen: "Det der skal heterofyre ikke kunne gøre med deres kroppe!"
Om Prime Showcase kan flg. konkluderes: Selv den smukkeste rose har torne, men for fanden hvor var det et fedt show der blev fyret af! Vi ses i 2006!
Endelig oprandt dagen, så bevæbnet med min lillesøster og hendes kæreste, tøffede vi afsted fra Tønder med retning mod Train i Århus i en Honda Civic med et ret tvivlsomt kilometerantal. Søsters kæreste er en relativt bilglad person, som gladeligt sad og snakkede om både den ene og den anden ting ved bilen. Min viden om biler begrænser sig til, at jeg kan se om bilen er ren eller ej - og bilen var meget ren! Umiddelbart - et røverkøb.
Afsted over stok og sten til Århus, kun med en lille sviptur omkring Haderslev, hvor befippelsen over, at der egentlig ikke var noget at blive befippet over, resulterede i en lille omvej på ca 15 min. Og så var der jo lige McD ved motorvejen i Vejle.
Der blev spenderet penge på to McBacons, men skuffelsen over, at der ikke var noget TDC-musik, var alt for stor. Større end glæden ved, at der igen er kommet McBacon på menuen. Jeg havde virkelig set frem til, at fordoble antallet af lovlige mp3'er i min besiddelse.
Vi fandt Train, hvor der allerede kl. 20.00 var samlet en menneskemængde, der ville gøre Tue West misundelig. Det mest glædelige ved den kø var, at kønsfordelingen absolut favoriserede det maskuline køn. Der var dælme mange skøger!
Jeg træder ind af døren, og efter at have fået det satans stempel, der ikke er til at vaske af med almindelig vand og sæbe, var det første syn der mødte mig, en skøn skøn ung dame, der i meget kropsnært tøj fik øjenkontakt med mig og gik målrettet hen mod mig. Ja tak - sikke en start på aftenen. Den høje herre må have hørt mine bønner. Det viste sig blot, at hun bød folk velkomne og gav dem en velkomstdrink, hvorefter hun frådende kastede sig over næste levende billede. Snydt!
Inde på Train var festen allerede godt igang. Der var kø i barerne, hvilket undrede mig ret kraftigt, når nu Bacardi havde opsat ret store borde, hvorpå der stod utallige færdigblandede velkomstdrinks, som egentlig smagte ret godt, når man kom igang med nr. syv og otte. Jeg må sige, at jeg forstod at byde mig selv velkommen.
To dj-pulte, en lille scene til en percussionist, tre plateauer til dansere og en scene der senere skulle betrædes af LOC (surprise), Jokeren, Anna David, Alex, Mortito og nogle af Danmarks bedste DJ's var hvad Train rent optisk havde at byde på. Nå ja - der var jo også storskærme placeret i hobetal, så alle kunne se hvad dj'en og danserne lavede, når de var på. Ingen skulle snydes.
Og snydt var der ingen der blev. DJ Fætter, DJ Kato, DJ Zoo, DJ 4Gaard leverede sammen med aftenens øvrige dj's et brag af et show med deres små 10-15 minutters sætlister. Specielt DJ Kato fik løftet stemningen en del, da han på et tidspunkt i sit sæt fik selskab af selveste LOC, der kom på scenen og rappede. DJ Kato sprang med på vognen og en ny duo så dagens lys.
Af alle de prominente personager der deltog, var det Alex, iført en alternativ afro, der fik det største bifald. De stakkels pigebørn er jo helt skudt i den spinkle trold med det store hår.
Aftenens største navn var uden tvivl Jokeren, der kom på scenen og smed to numre (Godt Taget og Mænds Ruin) fra sit nye album i vanlig kølig stil. Eneste minus ved Jokerens sæt var, at han kun kom med to numre, jeg kunne sagtens have brugt en hel håndfuld numre fra denne lyrikkens mester.
Prime Agency er et bureau, der har specialiceret sig i, at bringe det bedste og det fedeste til de danske klubber. Med det in mente, er det mig en gåde, at de har taget Inez under deres vinger. Inez er en ung dame, der sammen med et par mandlige dansere i sparsomme inkakostumer danser rundt på scenen og skriger et eller andet ind i en mikrofon. Min lillesøster kom med en meget rammende beskrivelse af det der skete på scenen: "Det der skal heterofyre ikke kunne gøre med deres kroppe!"
Om Prime Showcase kan flg. konkluderes: Selv den smukkeste rose har torne, men for fanden hvor var det et fedt show der blev fyret af! Vi ses i 2006!
