Connery

Peter Dinklage er muteret pedel med superkræfter i første trailer til The Toxic Avenger

Hævntogt, komediehorror og et tiltrængt superhelte-parodisk afbræk.

The Toxic Avenger er en lille sidehistorie i det store tegneseriemarked, som leger med en lidt mere parodisk og sort horror-komediegenre.

Franchisen har indtil videre produceret fire film, en musical, en Marvel-tegneserie, et videospil og en animeret serie.

Nu er tiden kommet til at bringe historien til live igen i det moderne filmlandskab - denne gang er instruktør Macon Blair sat til at nyfortolke konceptet.

Han er rimelig ny på markedet, men brillierede med filmen I Don't Feel at Home in This World Anymore fra 2017. 

The Toxic Avenger er en slags sort mockumentary-lignende horror-komedie fyldt med splatter. 

Her spiller Game of Thrones-stjernen Per Dinklage en fattig pedel, som bliver diagnosticeret med en dødelig sygdom - han bliver nægtet sygeforsikring og den rette behandling af sine arbejdsgivere, så han beslutter sig for at røve dem.

Ved et uheld falder han i en balje med giftigt affald og muterer til et monster, der kun har én ting på sinde - hævn over dem, som har behandlet ham dårligt. 

Det lyder tilpas kitsch og underholdende til, at det kan være et friskt pust i en superheltedomineret biografbranche i dag - tjek traileren ud herunder.

Der er endnu ikke nogen detaljer om, hvornår filmen kommer i de danske biografer.

ANNONCE
Del

Seneste nyt