Connery

Peak Performance: White Noise Project

Tag på en rejse i lyd og billeder gennem hjertet af et døende landskab

Vi er efterhånden alle bekendte med, at klimaforandringer er et reelt problem. Derfor er det heller ikke nyt for os, at diverse tøjbrands oftere bekymrer sig om klodens tilstand, men samtidig vil lave moderne og funktionelt tøj. Kort fortalt bliver vi mildest talt bombarderet med oplysninger om klimaforandringen, og det kan sommetider skabe mere forvirringen end egentlig vished. Og det er jo lidt en skam, når vi taler om et reelt problem. 

Det har Peak Performance og Allied Feather & Down sat sig for at lave om på i et nyt samarbejde om en ny type klimadokumentar med titlen ’White Noise’. Projektet følger den Los Angeles-baserede musiker Clinton Van Arnam gennem byruiner og arktiske gletsjere, alt imens han lytter til, studerer, overvåger og registrerer lyden af gletsjerne, der langsomt forsvinder.

Vidensdeling gennem kunst og intime rammer

Og nu sidder du måske og tænker, hvad der så er specielt ved denne dokumentarfilm frem for de mange andre, der allerede florerer omkring? Problemet er netop, at der allerede findes utallige kilder, hjemmesider, mediehistorier og dokumentarfilm, der behandler fakta og præsenterer os for en masse data i håb om, at de vil synke ind. Desværre ses også en tendens til, at den store mængde information medvirker, at vi ikke bliver oplyst, men derimod helt overvældede.

Den franske sociolog Jean Baudrillard skrev meget passende, at overflod af viden paradoksalt nok har medført en sløring af virkeligheden, idet den uoverskuelige mængde af data til tider er med til at skabe forvirring, misforståelser og i værste tilfælde fuldstændig benægtelse.

Og det er netop det, Peak Performance og Allied Feather & Down med denne dokumentar gerne vil modvirke, idet de mener, der er behov for en ny måde at se og fortolke klimadata på. Når figurer og fakta ikke hjælper til forståelse ved folk, er det tid til at sætte den vigtige viden ind i mere personlige og intime rammer, som gør det lettere forståeligt. Kunst og musik er ofte med til at viderebringe progressive tanker og igangsætte handlinger, og derfor kan det at bruge kunsten som kommunikationsmiddel for viden om klimaforandring skabe et mere håndgribeligt og menneskenært billede af de smeltende ismasser. Og det er netop, hvad der foregår i ’White Noise’, hvor seerne bliver sat i direkte kontakt med isen i en personlig fortælling, hvor klimaviden ikke bare bliver kommunikeret, men direkte vist på skærmen i lyd og billeder. Der er ingen fortællerstemme, og der er ingen brug af fakta. På skærmen ses kun dokumentarens rejse, som helt af sig selv bliver emotionel.

Som Peak Performance så rigtigt selv skriver: Ægte forandring kan kun ske, hvis vi alle står sammen. Hvis alle mennesker kobler deres handlinger sammen og skaber en fælles indsats, der kan skabe globale forandringer.

Se filmen her og vurder selv, om den bringer til mere eller mindre viden end den gængse dokumentar. 

WHITE NOISE from Peak Performance on Vimeo.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce