Connery

Pasta Cabonara

Nuvel, der er nogen som ikke er glade for salat i pasta, men så må vi hellere gå den klassiske vej og præsentere en sand klassiker, som mange har sin egen version af. Nemlig Pasta Carbonara!

Pasta Cabonara

En enkel pastaret, som findes på de fleste menukort.

Den kan laves på mange måder, og det er forskelligt, hvordan man bedst kan lide den.


Her Connery.dk carbonara som vi kan lide den:


Ingredienser:

½ pk. Pasta

2 æg

60 g. revet parmesanost        

1½ dl. Fløde

bacontern

Salt/hvidpeber


Fremgangsmåde:


Bring vandet i kog og tilsæt salt. Når vandet koger tilsættes også pastaen, alt efter hvilken slags pasta det er, vil kogetiden være forskellig. Almindelig pasta skal koge ca. 10 min, frisk pasta ca. 2-3 min og fuldkornspasta ca. 12 min.


Steg bacontern så de bliver sprøde og læg dem til side. 

Bland fløde, æg, revet parmesanost i en skål og rør rundt, så det bliver en cremet masse.

Når pastaen er kogt hældes vandet fra og pastaen lægges tilbage i gryden. Derefter tilsættes bacon og den cremede masse i pastaen og der røres godt rundt.

Nu skal massen ”stege” men den må ikke koagulere, dvs. størkne, men skal fortsat have en cremet konsistens, lidt ligesom bearnaise sauce.

Tilsæt hvid peber. Salt kan også tilsættes, men hvis baconternene er  meget salte, er det ikke en nødvendighed.

Når retten er gylden og cremet er den færdig og kan serveres.


God fornøjelse!

ANNONCE
Del

Seneste nyt