Organdonering
Skal man donere sine organer, når man er død?
Hvad er organdoning?
Organdoning er som ordet indebærer; doning af organer. Det kan ske i levende live som såvel efter døden er indtruffet. For at tage en beslutning om hvorvidt man ønsker at være organdoner, skal man være 18 år. Men hvis man nu har "glemt" at meddele at man vil være organdoner, eller ikke har taget stilling til det, efter døden er indtruffet, kan dine pårørende faktisk gøre det for dig. Har du modsat sendt en skriftlig tilmeldelse ind, kan dine pårørende ikke gøre noget ved din beslutning. Hvordan du tilmelder dig, kan du se nederst i artiklen. Det anbefales dog, at man tager stilling til problemet sammen med sine nærmeste.
Jamen er der krav??
Der er ikke rigtig nogen specielle krav til det at være organdonor. Dog må man af åbenlyse grunde ikke lide af følgende: Svær sukkersyge over længere tid, hepatitis, HIV, cancer, der har bredt sig eller med risiko for at brede sig. Der er heller ikke nogen aldersgrænse; der bliver faktisk brugt nyrer fra folk, som er 70-80 år! Selvfølgelig kun fra de egnede, og ved hjerte organdoning er det sjældent folk over 55 år.
Hvad hvis jeg er i koma??
Der er blevet rejst spørgsmål om, hvornår man egentligt er død. Langt de fleste er døde, når de holder op med at trække vejret, eller hjertet stopper. Men i et par hundrede tilfælde er det hjernen, som dør først. Det tilfælde, hvor hjernen er stoppet med at fungere, og ikke kan bringes i funktion igen, kaldes hjernedød.
Når man er hjernedød, har man ingen bevidsthed, da funktionen i hjernen er forbi. Blodomløbet vil også stoppe og organerne inde i kroppen vil begynde at gå til grunde.
Man kan blive hjernedød på forskellige måder. Det kan være hjerneblødninger, hvis man er kommet ud for et uheld, hvor man har været så uheldig at få kraftige hjernekvæstelser, udbredte hjernesvulster eller andre ting, som kan følge af iltmangel i hjernen efter hjertestop.
Kan alle bruge mine organer??
Nej, ikke alle kan bruge ens organer, der er tilfælde, hvor modtagerens krop ikke vil modtage det nye organ på grund af personens immunforsvar. Immunforsvaret kan finde på at "tro", at det nye organ er noget, som kroppen ikke kan tåle og den begynder derfor at bekæmpe det nye organ. Hvis dette sker kan man få noget medicin til at holde immunforsvarer nede. Tager man denne medicin vil resultatet ofte blive positivt, så man kan vende tilbage til hverdagen.
Der er desuden god grund til at blive organdonor, da der altid kan bruges organer! Jeg surfede lidt rundt på nettet og fandt ud af at der er behov for ca. 35-40 hjerter, 30-40 levere, 130-140 lunger og 250 nyrer om året!
Du kan tilmelde dig ved at printe denne pdf fil ud også sende den ind til:
DONORREGISTRET
Rigshospitalet, afsnit 41-0-2
Blegdamsvej 9
+++ 1120 +++
2100 København Ø
Nu er der ingen dårlige undskyldninger!
Organdoning er som ordet indebærer; doning af organer. Det kan ske i levende live som såvel efter døden er indtruffet. For at tage en beslutning om hvorvidt man ønsker at være organdoner, skal man være 18 år. Men hvis man nu har "glemt" at meddele at man vil være organdoner, eller ikke har taget stilling til det, efter døden er indtruffet, kan dine pårørende faktisk gøre det for dig. Har du modsat sendt en skriftlig tilmeldelse ind, kan dine pårørende ikke gøre noget ved din beslutning. Hvordan du tilmelder dig, kan du se nederst i artiklen. Det anbefales dog, at man tager stilling til problemet sammen med sine nærmeste.
Jamen er der krav??
Der er ikke rigtig nogen specielle krav til det at være organdonor. Dog må man af åbenlyse grunde ikke lide af følgende: Svær sukkersyge over længere tid, hepatitis, HIV, cancer, der har bredt sig eller med risiko for at brede sig. Der er heller ikke nogen aldersgrænse; der bliver faktisk brugt nyrer fra folk, som er 70-80 år! Selvfølgelig kun fra de egnede, og ved hjerte organdoning er det sjældent folk over 55 år.
Hvad hvis jeg er i koma??
Der er blevet rejst spørgsmål om, hvornår man egentligt er død. Langt de fleste er døde, når de holder op med at trække vejret, eller hjertet stopper. Men i et par hundrede tilfælde er det hjernen, som dør først. Det tilfælde, hvor hjernen er stoppet med at fungere, og ikke kan bringes i funktion igen, kaldes hjernedød.
Når man er hjernedød, har man ingen bevidsthed, da funktionen i hjernen er forbi. Blodomløbet vil også stoppe og organerne inde i kroppen vil begynde at gå til grunde.
Man kan blive hjernedød på forskellige måder. Det kan være hjerneblødninger, hvis man er kommet ud for et uheld, hvor man har været så uheldig at få kraftige hjernekvæstelser, udbredte hjernesvulster eller andre ting, som kan følge af iltmangel i hjernen efter hjertestop.
Kan alle bruge mine organer??
Nej, ikke alle kan bruge ens organer, der er tilfælde, hvor modtagerens krop ikke vil modtage det nye organ på grund af personens immunforsvar. Immunforsvaret kan finde på at "tro", at det nye organ er noget, som kroppen ikke kan tåle og den begynder derfor at bekæmpe det nye organ. Hvis dette sker kan man få noget medicin til at holde immunforsvarer nede. Tager man denne medicin vil resultatet ofte blive positivt, så man kan vende tilbage til hverdagen.
Der er desuden god grund til at blive organdonor, da der altid kan bruges organer! Jeg surfede lidt rundt på nettet og fandt ud af at der er behov for ca. 35-40 hjerter, 30-40 levere, 130-140 lunger og 250 nyrer om året!
Du kan tilmelde dig ved at printe denne pdf fil ud også sende den ind til:
DONORREGISTRET
Rigshospitalet, afsnit 41-0-2
Blegdamsvej 9
+++ 1120 +++
2100 København Ø
Nu er der ingen dårlige undskyldninger!
