Connery

OneTake - Hvem er de mest liderlige spilentusiaster

Også om Apple, Super Mario, slave-tetris og meget andet

Det er OneTake, som du kender – 20 minutters råt, uklippet og uhøjtideligt spil-tv, hvor vi går i dybden med ugen, der er gået. Vi runder Apples pressemøde, der som ventet, gav os håb om mere og bedre gaming muligheder på Apple TV, men også en ny feature på iPhone 6s, der vækker begejstring.

Læs mere: Højdepunkter fra Apple keynote

Et nyt Football Manager er på vej, vi har fået en udgivelsesdato og lidt om de nye muligheder.

Læs mere: Om Football Manager 2016

To af de helt store har haft fødselsdag i den her uge. Den ene er PlayStations Spyro og den anden, er vel nok spilbranchens største stjerne; Super Mario Bros. Det fejrer vi og ser tilbage på nogle af højdepunkterne.

Læs også: Super Mario - We Salute you

Et dansk spil har mødt stor modstand på nettet. Det handler om spillet Playing Historie 2: Slave Trade, hvor du havde muligheden for at spille "Tetris" med slaver. Er der en mening med galskaben? Eller er det helt ok, at det skal gennem censur-maskinen?

Læs også: Censur af dansk spil

Det er kommet frem hvem, der ser mest porno på deres konsol og hvilken slags. Hvem er de mest liderlige? Vi har igen udvalgt et par kommentarer fra jer, der ser med. Denne gang gode råd til folk, der gerne vil mere Left 4 Dead og om et spil, hvor det handler om at finde sin far, der gemmer sig blandt andre mænd - under bruseren. Blandt ugens udgivelser finder vi Super Mario Maker og PlayStations Tearaway

Se også: Anmeldelse af Super Mario Maker

Det er gået over alt forventning med, at angribe internettet med kærlighedsspam, derfor har vi oprettet den her fb gruppe; #PixelArmy I "Den Røde Kuffert" gemmer der sig noget virkelig praktisk. God fornøjelse og som altid, del din mening, giv os et like og ha' en fremragende dag.

ANNONCE
Del

Seneste nyt