Connery

Officielt: Her er den nye Sonos IKEA Symfonisk-højttaler

Den nye Symfonisk højttaler er tynd som en billedramme

Hvis du har gået og sukket efter nye prisbillige tilkøb til din Sonos højttaler-samling - som i IKEA-billigt, er der godt nyt. 

IKEA har nemlig nu annonceret en udvidelse til deres SONOS-understøttede højttaler-serie Symfonisk. De to eksisterende højttalere får nemlig snart selskab af en helt ny højttaler der hedder: Symfonisk Picture Frame.

Det ligger så tydeligt i navnet, at den nye wi-fi højttaler fra IKEA er stærkt inspireret af billedrammer, og foruden at tage samme form som en væghængt ramme, kommer den også med mulighed for udskiftning af højttalerfronten - som altså kan fremvise forskellige - af IKEA - udvalgte kunststykker.

ANNONCE
IKEA - Officielt: Her er den nye Sonos IKEA Symfonisk-højttaler IKEA

Den åbenlyse fordel i den nye højttaler, er at den med sin tynde form er pladsbesparende. Selvom den nye højttaler nok er designet med væghængt brug som primær brugsmønster, kan den også placeres på en hylde, en reol eller blot på gulvet lænende op af væggen. 

I forhold til lyden, er det svært at bedømme produktet, men Sara Morris der er produktmanager hos Sonos, fortæller at højttalerens akustiske design giver en fantastisk lyd, for så kompakt aet højttaler design. 

Akkurat som de øvrige produkter i SYMFONISK serien, vil den nye højttaler kunne bruges som en del af et trådløs SYMFONISK-lydsystem, en del af et Sonos-system eller bare som en standalone højttaler. 

Prisen er endnu ikke udmeldt, men IKEA har netop annonceret at produktet vil sælges i IKEA butikker og på IKEA.com i Europa, med salgsstart den 15. juli 2021. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt